0 kommentarer

Spirit bind 1 af Will Eisner

af d. 3. august 2018
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

64

Udgivet

1976

ISBN

87-562-1201-1

Originaltitel

The Spirit, dansk oversættelse og tekstning: Mogens Dalgård ; redaktion: Jens Peder Agger

 

Will Eisners tegneserie om ’ånden’ der hjælper politiet er både særegen og original. Figuren Spirit var oprindelig en politibetjent der næsten blev dræbt under sit arbejde, hvorefter han genopstod for at bistå politiet og samfundet i kampen mod al kriminalitet. Kun de allernærmeste ved at han stadig lever, han burde dog være let at genkende, for hans maskering er bare et par karnevalsbriller. Det kan måske virke en smule kliché, men det er ikke helt klart om han lever under en bro eller bor på en kirkegård, husk dog på at serien kørte i slutningen af ’40-erne, og dengang har Eisner været ret nyskabende. Hans elegante streg er uanfægteligt tidløs, selvom den faktisk er fuldstændig stilren 1930’er stil, Eisner har bare den der elegance, der opløfter udtrykket til ren genialitet. Det samme gælder hans historier, der svinger mellem det rent humoristiske, over satiren til det samfundskritiske og kommenterende. Ofte er hovedpersonen kun med for en kort bemærkning, han dukker op til sidst når skurkene har spillet fallit, og hans indsats er knap andet end en ren fodnote.

Serien kørte som helsidesindslag i de amerikanske aviser hver søndag, og udvalget i dette første danske bind viser en bred palette af Eisners evner som fortæller. Der er både ’Flaxen Weaver’ hvor Spirit slår på tæven og sagerne løses på hårdhændet vis, mens ’Kassebedrøveren’ er et satirisk indblik i en arbejdsplads hvor en ondskabsfuld chef forsøger at tage livet af en skattet ansat. Sidstnævnte er et eksempel på den type historier hvor Spirit næsten ikke behøver at gøre noget. I ’Vino Rosso vender tilbage’ er rygtet om Spirits snarlige opdukken nok til at ordne sagerne. Eisner kunne noget og turde noget, han legede fuldstændig frit med formen og skabte meget kreative resultater, alt det der kendetegner er sand mester.

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter