0 kommentarer

Skindød af Thomas Enger

af d. 2. februar 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

383

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7053-500-7

Originaltitel

Skinndød

 

Under en voldsom brand mistede Henning Juul sin elskede søn og blev også selv ilde tilredt. Efter to års sygemelding starter han igen på sit job som kriminalreporter, men hans traumatiske oplevelser præger ham meget. Bedre bliver det heller ikke da han må konstatere, at han er nødt til at samarbejde med sin fraskilte kones nye kæreste.

Henning Juul får ikke nogen rolig start, da han bliver sat til dække et temmelig bestialsk mord. En ung kvinde er fundet myrdet i et telt på Ekebergsletta, Oslo, stenet og pisket til døde. Sporene peger i retning af sharia afstraffelse og straks rettes mistanken mod den unge kvindes muslimske kæreste, som politiet straks tager i deres varetægt. Så enkelt mener Henning Juul dog ikke det er, og han starter sit eget, ikke ufarlige, opklaringsarbejde.

Bogen er den første i en planlagt serie på seks bøger, og Thomas Enger afslører i en pressemeddelelse, at branden hvor Juul mistede sin søn ikke som først antaget var en ulykke. Så udover en afsluttet krimihistorie, vil de seks bøger rumme et grundlæggende tema om det at miste, hævn samt en mands kamp for at få sit liv til at fungere på trods af sorgen.

Gennem hele bogen dukker hovedpersonens traumer op i glimt, hvor han desperat, men forgæves forsøger at redde sin lille søn. Bogen er velskrevet og man bliver dybt berørt af Henning Juuls fortid. Andre vil helt sikkert sluge det råt, men jeg har personligt haft svært ved at kapere det og selvom krimihistorien var vildt spændende, så betyder dysterheden omkring hovedpersonen, at denne bog absolut ikke en af de bedste jeg har læst.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter