320
2020
1. udgave
Marie Howalt debuterede sidste år med We Lost the Sky, og er allerede klar med nummer to i serien. Jeg var rigtig godt underholdt i det postapokalyptiske univers, som Howalt havde skabt i et goldt, øde og ufremkommeligt Italien et par århundreder ude i fremtiden. I første bog hørte vi om vandreren Renn, der støder ind i robotten Mender og om deres deltagelse i oprøret i kuppelbyen Firenze. Ligeledes hørte vi om det lille tekniske geni Luca, der blev lagt i dvale før apokalypsen, og først vågnede op et par hundrede år efter. Derved er han et levn fra fortiden, som har styr på robotter, biler og alskens teknik, i stærk kontrast til de overlevendes efterkommere, der prøver at overleve i den barske hverdag uden nogen form for hjælpemidler.
I Seeking Shelter har oprørerne slået sig ned i Siena, hvor de har skabt et lille samfund. Vi hører om Teo, der kæmper med rollen som byens leder. Renn, outsideren med udlængsel, der underviser i kampteknik og overlevelse, og selvfølgelig hører vi også om Luca, hvis største bedrift er, at han har fået kontakt med en anden mystisk beboelse i nærheden af Siena.
Howalt har igen skrevet en spændende og interessant historie om det barske liv. Det er temmelig underholdende når vi igennem teknisk uvidende personers øjne får beskrevet en bil eller lignende. Ligeledes virker det godt, når vi hele tiden får fortalt historien fra forskellige personers synsvinkel, især når vi hører om samme situation fra to sider.
Historien var knap så forudsigelig som første bog, dog savner jeg at der sker noget mere overraskende. Det er som om, at det meste ender lykkeligt, og der er lidt for meget hygge nygge over det, på trods af angreb fra wyvernlignende monstre og virus. Men der er måske stadig fordi bogen henvender sig til et lidt yngre publikum?! Det bedste i bogen var klart opdagelsen af det andet samfund, som havde et fint twist. Ligeledes er det interessant at følge opbygningen af samfundet, det religiøse aspekt samt det noget overtroiske syn på Esmias sygdom.
Bogen er læst som e-bog, et format jeg aldrig bliver vild med. Jeg foretrækker en fysisk bog tak! Samtidig er den på engelsk, hvilket også er lidt en udfordring. Jeg ville virkelig ønske, at de kunne blive oversat og udgivet i fysisk form.
Selv om jeg efterlyser flere overraskelser og øjenåbnere, så var jeg virkelige godt underholdt. Det er en spændende verden Marie Howalt har kreeret, og jeg vil se frem til sidste del af Moonless trilogien, der skulle udkomme i 2021.
Anmeldereksemplar fra forfatteren.