0 kommentarer

Sandheder & Løgne af Mette Julin

af d. 20. november 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

345

Udgivet

2011

ISBN

978-87-588-0880-2

 

”Sandheder og Løgne” er en bog, som jeg længe har set frem til at læse og den gav mig heldigvis en rigtig god læseoplevelse. Det er derfor en glædelig nyhed at finde ud af, der udkommer en fortsættelse.

Charlotte er en sød og fornuftig pige på 15 år, der siden sine forældres tragiske død er vokset op sammen med sine to brødre. De har nu forældremyndigheden over hende, og tager deres ansvar meget alvorligt. Sagt på en anden måde, så mangler Charlotte ingenting. Netop som hun starter på gymnasiet møder hun den flotte og lidt mystiske fyr Oliver og bliver straks hovedkulds forelsket i ham. Men noget virker ikke helt rigtigt. Der går en masse rygter om Oliver, som han selv blankt fornægter. Skal Charlotte stole på sin kæreste eller er rygterne nu sande?
Langsomt begynder alt at gå skævt, da hendes brødre forbyder hende at se Oliver, hendes første kærlighed.

Dette er en bog man roligt at sætte sig til at læse, hvis man ønsker en afslapningslæsning. Til at starte med, virker plottet en smule tyndt og lidt for let, men jo længere jeg kom ind i bogen og handlingen generelt, opdagede jeg, at den indeholder meget mere og lidt tungere sager. F.eks. de problemer og farer en teenager kan komme ud for, hvis hun/han kommer i forkert selskab. Mange vil nikke genkendende til de situationer Charlotte kommer ud i. På det område mener jeg, at bogen er meget lærerig for de unge læsere. Derudover er bogen også et tydeligt bevis på, at kærlighed kan gøre blind og at man nogle gange skal hører bare en smule efter, hvad ens irriterende, men tit lidt klogere og mere erfarne, forældre siger.

”Sandheder og løgne” er sød, let og samtidig lærerig. Det er en bog som jeg med sikkerhed ikke vil glemme lige med det samme. Jeg kan klart anbefale alle – specielt de helt unge – at læse bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter