0 kommentarer

Samtaler i natten af Claire Daverley

af d. 7. oktober 2024
Info
 
Sideantal

480

Udgivet

2024

ISBN

9788740080094

Originaltitel

Talking at night (oversat af Anne Matthiesen)

Udgave

1.

 

Anmeldereksemplar

Rosie og Will er teenagere, da de mødes til en bålfest. Rosie, den stille pige, stræberen, lidt kedelig, hvis man spørger hendes bedste veninde. Will, ballademageren, køn og populær blandt pigerne. Men deres møde sætter noget i gang i dem begge, noget de ikke kan ryste af sig, og den ene natlige samtale ved bålet bliver til flere. På trods af Rosie ikke har tid, hun skal forfølge sine akademiske drømme, og på trods af Will har op til flere piger, der står på spring for ham – men ingen af dem er som Rosie.

Men en tragedie rammer, og vender deres liv, venskab og spirende kærlighed på hovedet. Nu bliver målet at fortsætte livet på trods af sorg og tab. Spørgsmålet er, om der er plads til kærlighed midt i sorgen. Og som årene går, vil livets mange udfordringer bringe Will og Rosie sammen på forskellige måder, der på smuk vis giver et indblik i menneskelige relationer.

Der er noget fint og skrøbeligt over denne bog, som beskriver kærlighed, venskab og gråzonen derimellem. Kan man være venner, når begge partner i virkeligheden er håbløst vilde med hinanden? Vil livets krumspring hjælpe kærligheden på vej eller spænde ben for den? Dacerley har med Will og Rosie fået skabt troværdige, levende mennesker med mange facetter, gode som dårlige. Bogen rummer meget smerte, men også håb, og skjulte drømme om at ville mere med livet.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter