0 kommentarer

Route 66 morderen af Becky Masterman

af d. 29. marts 2015
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

351

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7677-299-4

Originaltitel

Rage against the dying

 

Brigid var den perfekte FBI agent. Hun var lille og blond, og var derfor en oplagt undercoveragent, der kunne sendes ud som lokkemad for potentielle kriminelle. Men tiden sætter sine spor, og Brigid blev nødt til at finde sig en afløser. Hun blev fundet, den unge Jessica, og hun virkede som den perfekte afløser. Jessica blev senst i marken for at fange en berygtet seriemorder, Route 66 morderen. Problemet var bare, at moderen fandt hende først. Jessica forsvandt, og sagen står for altid mejslet ind i Brigids hukommelse.

Årene er gået. Brigid har lagt FBI bag sig. Hun er blevet gift, og prøver ihærdigt at være den perfekte kone, og skjule sin dystre fortid og de ting hun har set. Men så bliver Jessicas lig fundet. Endelig. Og en mand har tilstået både mordet på hende og flere andre kvinder. Det virker til at sagen om den berygtede Route 66 morderen kan lukkes en gang for alle. Men intet er som det umiddelbart ser ud til, og Brigid bliver trukket længere og længere med ind i sagen. For har manden, der tilstod, virkelig begået de mord han påstår?

Man bliver hurtigt revet med af historien i Route 66 morderen. Det er en af den slags bøger man får læst på ganske kort tid – Sproget er flydende og letlæst, og handlingen god og troværdig. Man sidder langtfra med alle svarene længe inden bogens afslutning, hvor alle bogens mange træde væves sammen på fineste vis. Helt sikkert en debutroman der er værd at læse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter