238
1993
87-7724-302-1
The Wasp Factory
“Hvepsefabrikken” er en sær og særdeles underholdende roman. Hovedpersonen, teenageren Frank, er så underlig, at man hele tiden sidder og tænker på hvad det ér med ham. Og man gætter det aldrig. Svaret kommer som et chok. “Hvepsefabrikken” er uhyrlig, bizar og helt sin egen.
Frank og hans far, en videnskabsmand af typen som leder tankerne hen på litteraturens klassikere, dr. Frankenstein og dr. Jekyll, lever nærmest som eneboere på en ø ved Skotlands kyst. Og ærlig talt, det er Frank blevet lidt underlig af. Hans dage går med at holde øen under opsyn. Som en anden guerillasoldat kontrollerer han ved faste rutiner, at alt er som det skal være. I Franks verden, fyldt med mystik og overtro, har selv de mindste ting en betydning.
Jeg var dybt optaget, mens jeg læste “Hvepsefabrikken”. Romanen var mig som en gåde, som jeg bestemt ikke var sikker på kunne løses. Men jeg måtte prøve, og romanen skuffede ikke. En forfatter med en så rablende fantasi fortjener at blive læst.

