96
2010
978-87-02-10053-2
Morten Søndergaards nye bog “Processen og det halve kongerige” er opdelt i to tekststykker; henholdsvis “Processen” og “Det halve kongerige” og nå ja, så er der derudover ikke et eneste linjeskift eller afsnit i bogen. Der er altså i høj grad tale om det man kalder “stream of consciousness”.
Og hvad handler den så om? I den første del er som at gå på en smuk sti sammen med Søndergaard, der fortæller om alt, der falder ham, mens træer og blomster folder sig ud omkring stien.
Vi hører om det, Søndergaard konkret ser på stien, men også om de tanker, de konkrete observationer fører med sig. Vi hører således om Søndergaards liv, vi dvæler ved diverse associationer, vi bliver præsenteret for “bonusinfo” som fx at verbet ‘at være’ i Frankrig er sammensat af tre sprogstammer, så det afspejler menneskets besvær med eksistensen. Søndergaard hopper fra tanke til tanke og fletter det smukt sammen, så det supplerer hinanden rigtig godt og i det hele taget giver ret meget mening. Første del af bogen må være sådan som det er at følge Morten Søndergaard i skrive- og måske endda livsprocessen.
I bogens anden del “Det halve kongerige” forlader vi Italiens vidunderlige stier og lander i Københavns gader. Dette halve kongerige er fyldt med tanker om Første Verdenskrig, Auschwitz, død, tyveri, kræft og angst. Kafka og H. C. Andersen går rundt sammen og repræsenterer således både processen og eventyret. Her er forholdene byttet rundt – processen er en rar ting at befinde sig i og eventyret er dystert og langt fra ønskværdigt. Søndergaard spørger selv “hvad skal man med det halve kongerige?” og svaret her være, at det er nødvendigt at få hele kongeriget med, hvis man ikke vil risikere at havne i et dystert eventyr.
Morten Søndergaards lille besynderlige bog er velskrevet og udfordrer sproget på et spændende og højt niveau. Godt gået!