Pige møder dreng af Ali Smith

Fortællingen er et uddrag af to søstres liv og den – for hver af dem – omsiggribende forandring de begge pludselig står ansigt til ansigt med. En forandring der for den enes vedkommende fører til et opbrud og for den andens begyndelsen på noget helt nyt og helt fremmed.

“Pige møder dreng” er et led i en kæde af internationale forfatteres genfortælling af en klassisk myte efter eget valg. Smith har valgt at kaste sig over en fortælling af selveste Ovid, som i sin oprindelige form er en myte der lægger oldtidens sædekorn til den moderne forståelse af bi- eller homoseksualitet. Jeg var vild med Viktor Pelevins genfortælling af myten om Theseus og Minotauros, men måske var det bare ikke derfor jeg skulle være startet, for det satte mig op til en forventning om noget ligeså vildt og flagrende fra den skotske forfatterinde.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet af denne bog. Ali Smith er rost til skyerne i vide kredse, og jeg synes det lød som noget jeg aldrig havde læst før, da jeg gik i gang. Hvad jeg fik, var en ophobning af to af de mest anstrengende former for stilfærdigt “pigepladder” jeg længe har været udsat for: Forsmåethed og rosenrød romantik – kun gjort bare en anelse interessant af at den er lesbisk. Og nej, jeg mener ikke på nogen litterært set negativ måde, for der er ingen tvivl om at Ali Smith er en fuldendt “håndværker” i den forstand at hendes sprog og skrivestil er enestående og kunstfærdig, men fortællingen er der faktisk kun én ting at sige om: Uinteressant. Det gør Ali Smiths “Pige møder dreng” til en fantastisk velskrevet, og jævnt kedelig bog.
Læs den endelig hvis du fornemmer at du har en fundamentalt anden smag end undertegnede.

Eller mindre polemisk: Læs den hvis du sætter pris på sprogmæssigt godt håndværk, og sætter et plot eller en dagsorden i anden række.

Lån bogen på bibliotek.dk