Papa af Jesper Stein

Misundelse skulle være en grim ting, men jeg er nu ikke bleg for at sige, at jeg misunder Jesper Stein. Af to grunde i øvrigt: For det første har han mødt John le Carré og fået taget en herlig selfie med ham. For det andet har han også mødt Michael Connelly i Los Angeles, hvor han oven i købet viste ham rundt til diverse Harry Bosch steder fra hans bøger. Til gengæld misunder jeg ham ikke, at han skriver godt, det nyder jeg bare!

I denne femte Axel Steen krimi følger vi to hovedfortællinger. Axel Steen arbejder nu for PET som undercover agent, hvor han infiltrerer et hollandsk forbrydersyndikat, for at få fat på en stor bagmand. CIA er med indover og det går ikke stille for sig. Samtidig bliver han forelsket i en kvinde med tilknytning til forbryderverdenen, så det er stadig ikke helt let at være Axel Steen.

Hjemme i Danmark arbejder Steens tidligere kollega Vicki Thomsen på et ualmindeligt frækt boks tyveri i Danske Bank (som faktisk fandt sted i København i 2010). Hun er omgærdet at et utrolig dårligt arbejdsmiljø med lidt for mange dårlige kollegaer og en svag chef.

Sideløbende med alt dette følger vi også Steens eks. nogle gange, da hun går til psykolog og prøver at få styr på sit liv, der er angstfyldt.

Det er lige meget i hvilken retning man vender sig i bogen, så er der spændinger overalt, og det gør bogen virkelig underholdende. Stein har igen mange bolde i luften, men det bliver ikke på noget tidspunkt forvirrende, da han mestrer at få det hele til at gå op i en højere enhed til sidst, hvor alle brikker falder på plads.

Der er ikke så meget med hans datter denne gang, men det der er, står klart i hukommelsen, da det er hjertegribende. Det er på samme tid både forfriskende at se Steen i en anden rolle end egentlig efterforsker, og på den anden side blev det for mig lidt trivielt. Især møderne med de forskellige bagmænd begyndte at trætte mig med det hårde sprog og den kolde attitude. Jeg finder det også en smule utroligt, at Steen ikke bliver genkendt af de førende gangstere i Malmø, han er jo efterhånden en kendt politimand, der endda er at finde på politimuseet!! Det er dog små petitesser der ikke overskygger, at det er en af de mest spændende bøger jeg har læst i år. Det vil dog glæde mig, hvis Axel Steen vender tilbage til kriminalarbejdet, som i ‘Bye Bye Blackbird’, der stadig er min favorit.

I denne sommer så jeg Stein på TV et par gange. Han anbefalede bl.a. at man skulle læse ‘Det sorte ekko’ af Connelly. Han fortalte endvidere, at han altid brugte lidt tid på at gennemgå sine bøger for at fjerne det, der mindede for meget om Connelly. Jeg kan sagtens genkende et par småting, men det krydrer blot fortællingen på en fin måde, og jeg vil også opfordre til at læse ‘Det sorte ekko’ efter ‘Papa’, så er man i hvert fald sikret to gode læseoplevelser i 2017!

I øvrigt igen en meget flot og stemningsfuld forside fra Stoltzedesign!

Lån bogen på bibliotek.dk