0 kommentarer

Othellos fantalastiske dagbog af Tor Fruergaard og Michael Hegner

af d. 20. april 2024
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2024

ISBN

978-87-434-0867-3

Originaltitel

Othellos fantalastiske dagbog

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Endnu en elev fra DR børneprogrammet “Karlas fantalastiske klasse” har skrevet en dagbog. Der blev delt bøger ud i klassen så de kunne udfylde en dagbog. Og denne gang er det Othello som fortæller. Han fortæller mest om sin mor og at han ikke rigtig syntes han har nogen venner. Han er måske lidt forelsket. Han elsker slik og søde ting. Og han vil rigtig gerne vide hvem hans far er. Men hans mor er ikke helt glad for at fortælle ham om hans far. Så han plager og plager og plager hende, indtil han får lov at møde ham. Om det er en succes må du selv læse.

Det er en flot illustreret bog som taler til barnets fantasi og som den voksne også kan hygge sig lidt med, mens man læser. Bogen egner sig både til højtlæsning og til børn der læser selv. Og der er et godt budskab i, for eksempel i denne hvor man lærer lidt om hvad det vil sige at blive skuffet, at føle man ikke har venner og hvordan man nogen gange ikke altid har det bedst ved at man får sin vilje.

Et lille værk som er nemt at gå til og som samtidig kan få ens barn til at fortælle om sig selv og sit eget liv i skolen, i sin familie og blandt sine venner. Man kan i hvert fald nemt blive inspireret til emner man kan snakke med sit barn om, når man læser både denne bog men også de andre i serien.

Det farverige univers og de sjove karakterer får sin helt egen virkelighed igennem disse dagbøger. Det er et godt koncept at udvide tv programmet med. Og har man ikke set tv programmet, så kan man sagtens få noget ud af bøgerne alligevel.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter