Opfindelsen af ensomhed af Paul Auster

“Opfindelsen af ensomhed” er en af de bedste læseoplevelser jeg har haft i lang tid – og da jeg læser en del er det faktisk lidt af en bedrift.

Bogen er delt op i to dele, hvoraf første del – efter min overbevisning – absolut er den bedste. Første halvdel af bogen er et portræt af Paul Austers far, skrevet efter hans død – et portræt sammenkoblet med de tanker Auster har gjort sig om faderens person. Beskrivelsen af faderen er nøgtern, præcis og efterlader læseren med et indtryk af en mand, der har været mentalt fraværende, en mand der ikke lod andre mennesker komme tæt på – ikke engang den allernærmeste familie. Auster beskriver ligeledes hvordan denne adfærd påvirker familielivet og børnenes personlighed idet de reelt set aldrig har haft en mandlig rollemodel, de har kunnet spejle sig i.

I bogens anden del fortæller Auster om sin egen rolle som far, kærligheden til børnene og hvordan han selv oplever at se sine børn vokse op og spejle sig i omgivelserne.

På mange måder er “Opfindelsen af ensomhed” en varm og medrivende bog, der handler om kærligheden til familien, men også om den ensomhed man kan opleve på trods af, at man er en del af et fællesskab. Bogen er også en fortælling om menneskelige relationer og om de konsekvenser vores handlinger uundgåeligt altid vil have for os selv, men også for vores omgivelser.

Auster er velformuleret, eftertænksom, varm og formår på en menneskelig og fin måde at give en beskrivelse af et menneske, der nok var fremmed for sin familie, men nok også har været fremmed for sig selv.

“Opfindelsen af ensomhed” er en fryd at læse, og har man ikke læst nogle af Austers bøger før vil denne bog være et oplagt sted at starte – god læselyst.

Lån bogen på Bibliotek.dk