0 kommentarer

Ondskaben af Jan Guillou

af d. 27. juni 2023
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

350

Udgivet

2003

ISBN

9788773948026

Originaltitel

Ondskan - oversat af Jannick Storm

Udgave

4. udgave

 

Ondskabens hovedperson Erik Ponti har en noget hårdere opvækst end de fleste. Derhjemme afstraffer Eriks far ham systematisk hver evig eneste dag. I skolen leder Erik en bande, der låner penge ud til skolens andre elever og tæsker dem, hvis de ikke kan betale. Eriks liv er derfor meget todelt. I skolen styrer han, men derhjemme lider han under farens sadistiske tendenser.

Da skolens bande kommer til rektors kendskab, får Erik hele skylden og bortvises fra skolen. Erik bliver sendt på kostskole langt væk fra farens vold. På dette tidspunkt i fortællingen oplevede jeg et stort håb – præcis ligesom bogens hovedperson formentligt har gjort. Desværre bristede håbet hurtigt.

Kostskolen har ”kammeratopdragelse”, hvor de ældre elever skal sørge for, at de yngre opfører sig ordentligt. Desværre kan eleverne ikke styre den magt, som de har fået. Derfor består dagligdagen af vold, afstraffelse og underkastelse.

Erik er dog en sej dreng, der tør stille sig op mod skolens uretfærdigheder, men han skal hele tiden afveje, hvor meget retfærdighed er værd for ham. Han risikerer nemlig at blive bortvist fra kostskolen, hvis han lægger hånd på de ældre elever.

Ondskaben skildrer en utrolig barsk fortælling, der er baseret på Jan Guillous egen opvækst. Da jeg hørte Ondskaben som lydbog, kendte jeg allerede til Jan Guillous personlige involvering i fortælling. Dette gjorde lydbogen næsten forfærdelig at høre.
Gennem hele romanen krydsede jeg fingre for, at hovedpersonen ville opnå retfærdighed. Jan Guillou giver dog ikke ved dørene, da det først er til allersidst, at Eriks skæbne afgøres.

Alt i alt er Ondskaben en hård, men meget vigtig fortælling. Sjældent har jeg været vidne til så meget personstyrke, som romanens hovedperson besidder.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter