Om kærlighed af Henrik Pontoppidan

Gyldendal har en tradition med at lave bogserier med fuglenavne. Således har de tidligere udgivet navnkundige serier som ”Tranebøger”, ”Bekkasinbøger”, ”Uglebøger” osv. Nu er de tilbage med en ny fugleserie, ”Kolibribøgerne”. Af format er dette den mindste af ”fuglebøgerne”, men af indhold er det ikke nødvendigvis tilfældet. Hver af bøgerne har et overordnet tematisk ramme, hvorudfra de anonyme redaktører så er gået på opdagelse i det udvalgte forfatterskab efter guldgruber. En af disse bøger har således ”kærlighed” som tematisk ramme, tager udgangspunkt i ingen ringere end en af de meget få danskere, der har fået Nobelprisen i litteratur; Henrik Pontoppidan.

Pontoppidans forfatterskab er stort og bredt, og han skriver ud fra mange motiver, og om mange temaer. Kærligheden synes dog at være gennemgående, lige fra de tidlige realistiske noveller om bøndernes kår i 1880’erne, og frem til hans selvbiografiske tekster i 1930’erne. Her har redaktørerne valgt tekster fra såvel skønlitteraturen som sølvbryllupstalen (eller sangen rettere) til hans hustru. Der er således valgt bredt, og samtlige tekster vidner om mesterens overlegne pen, men når det er sagt, er der så valgt rigtigt? Kendere af forfatterskabet (herunder undertegnede) vil givetvis mangle nogle af de vigtigste scener i hans værk: eksempelvis scener med ”Jytte” fra De Dødes Rige – så for vi gamle i faget kan samlingen endog virke en smule fantasiløs i udvalget. Omvendt så vil nye læsere sikkert ikke finde disse mangler, og til sådanne vil den lille (og billige) bog ganske givet være en god indgangsvinkel til forfatterens kærlighedsuniverser.

En fin lille udgivelse til nybegynderne i forfatterskabet, men intet nyt under solen for vi andre.

Lån bogen på biblioteket