Nobody af Neil Gaiman

En kølig og tåget nat slår en meget grim mand med en meget spids kniv næsten en hel familie ihjel. Det mindste barn kravler gennem den åbne hoveddør og ud i den kolde nat, uvidende om, at hele hans familie er udslettet. Han havner på kirkegården, hvor de døde beboere ender i en lang diskussion om, hvorvidt han kan blive hos dem. (Afdøde) Mr og Mrs Owens gik i graven uden at få børn, så de vil frygtelig gerne tage sig af den lille. Da den mystiske Silas som hverken hører til blandt de levende eller de døde, påtager sig at være drengens værge, bliver kirkegårdens indbyggere enige om at Mr og Mrs Owens kan få lov at tage vare på drengen. Det er jo helt hen i vejret, at en lille levende dreng skal kunne bo hos de døde på en kirkegård. Men ”Nobody” har klassikerpotentiale. 10 sider inde i bogen føler læseren sig hjemme, uendeligt tilfreds og helt klar til hvad end der måtte komme.

Universet er bragende godt tænkt. Drengen får navnet Nobody. Vi følger hans opvækst på kirkegården blandt spøgelser, og døde går naturligvis op i andre ting end de levende:
”Mr. Pennyworth havde ikke ret meget at klage over mere. Bod studerede flittigt og stillede mange spørgsmål. Den aften spurgte Bod om Hjemsøgelser og gik mere og mere i detaljer, hvilket irriterede Mr. Pennyworth, der ikke selv gik ind for den slags ting. ”Hvordan kan jeg helt præcis lave en kold plet i luften?” spurgte han, og: ”Jeg tror, jeg har fået fat i Frygt, men hvordan får jeg det helt op i Rædsel”?”
Det er herligt at nogen går i skole for at lære at hjemsøge. Nobody omgås døde fra mange forskellige århundreder og får derfor et ret godt greb om historie. Da han begynder at gå i en rigtig skole får han problemer i historietimerne, fordi de historier han har fået fortalt af de døde ikke helt passer med det, der står i bøgerne.

En anden skøn detalje er præsentationerne af beboerne på kirkegården. De bliver nemlig introduceret ved det, der står på gravstenen:
”Månen var ved at stå op, da Bod nåede Mr Pennyworths mausoleum, hvor Thomas Pennyworth (her ligger hanem i vifhed om den meft ærefulde genopftandelfe) allerede ventede, og han var ikke i det allerbedste humør.”
Men alt er jo ikke lutter glade dage, for der er en grim mand derude, der stadig leder efter en lille dreng..

Fortællingen om den forældreløse dreng, der opfostres i fællesskab af de døde på en kirkegård er hårrejsende, bedrøvelig, hjertevarm og helt igennem fantastisk. ”Nobody” minder dig om, hvorfor du læser. Hvorfor den gode historie til enhver tid kan banke næsten alt andet af pinden. Der er en fin humor og en smuk vibrerende kærlighed til de, der tager sig af dig efter devisen, at man ikke bliver forælder af at få et barn, men af at være der dag efter dag.

lån bogen på Bibliotek.dk