Nattergalens død af Lene Kaaberbøl og Agnete Friis

Det var med en vis forventning, jeg kastede mig over “Nattergalens Død”, tredje bind i serien om Røde Kors sygeplejersken Nina Borg, der arbejder på et asylcenter.

Jeg var meget begejstret for “Drengen i kufferten” og “Et stille umærkeligt drab”, men synes ikke at “Nattergalens Død” når samme spændingshøjder som de to første bind. Men man bliver jo også hurtig forvænt!

Bogen veksler mellem to spor – en gammel historie fra Ukraine, hvor to søstrene Olga og Oxana vokser op i fattigdom med deres mor og lillebror – og den aktuelle historie, hvor en ung ukrainsk kvinde Natasha flygter på vej til en afhøring på Politigården i København.

Jeg blev voldsomt forstyrret af vekselvirkningen, og havde fået mere ud af historien, hvis den gamle historie fra Ukraine var blevet fortalt i sin helhed og ikke hele tiden skubbede på handlingen i den nye historie.

Når det er sagt er plottet godt udtænkt – og Kaaberbøl og Friis er knalddygtige til at bruge kulisserne på et asylcenter og konfrontere os med hverdagen for beboerne.

Nataschas kæreste er fundet død med knuste hænder – præcis som hendes mand i Kiev nogle år tidligere, og politiet mistænker den unge kvinde for at stå bag mordene, men Nina Borg kan ikke tro, at den unge kvinde har gjort det. Natashas datter bor i asylcenteret og Nina har lovet at passe på hende – et løfte, der viser sig svært at holde, da nogen forsøger at bortføre pigen.

Der trækkes bånd tilbage til Stalin-tiden og rædslerne der, og det viser sig, at Natashas bekendte har helt andre dagsordener end godt er. Men Natasha er ikke så naiv, som man regner hende for.

Forsiden summerer historien ret godt: to søstre, en medalje med Stalin, et USB stik med farlig viden og blodspor – både tilbage i tiden og i nutiden. Og på bagsiden troner d’damer Kaaberbøl og Friis i al deres storhed.

Kom bare i gang – bogen er let læst og god underholdning.

Lån bogen på bibliotek.dk