219
2012
978-87-7090-828-3
Lise Andersens omfattende forfatterskab, bestående af romaner, digte, fagbøger og børnebøger, er blevet endnu en bog rigere. I bogen ”Nanna – et andet liv” følger læseren pigen Nanna, der er født med en kromosomdefekt , fra hendes tidligste barndom til i dag, hvor hun er voksen. Bogen behandler både Nannas sejre og de kampe som hun og hendes familie kæmper, for at Nanna skal få et godt liv. Bogen bygger på virkelige hændelser. Den er blevet til gennem samtaler med Nanna og hendes mor.
Lige som sin forgænger, ”Vejen til Lee”, er ”Nanna – et andet liv”, en “ægte Lise Andersen”: Uden store armbevægelser fortælles der om et menneske, der, ramt af alvorlig sygdom, er helt afhængig af sine nærmeste omgivelser. Omdrejningspunktet er familiens og omsorgspersonalets forholden sig til det ansvar der pålægges dem i mødet med den syge; men også den gode empati for en udviklingshæmmet og dennes sårbarhed og udsathed.
”Nanna – et andet liv” er en aktuel bog, fordi den offentlige debat i disse år ofte fokuserer på svage medborgere og deres forhold i det offentlige system. Det er derfor meget relevant at fortælle historien om Nanna og hendes lange rejse gennem det offentlige system og hendes oplevelse af mødet med de [måske alt for] mange pædagoger og plejepersoner i forløbet. Man forstår lidt bedre, hvordan mennesket Nanna har det med høje angstfremkaldende lyde; med at være sammen med mange mennesker. Hvordan hendes bogstavelige opfattelse af omverdenen kræver løbende særlig hensyntagen.
Bogen er ikke endnu et indlæg i den løbende debat om vores sociale systems utilstrækkeligheder, men en
case-agtig fortælling om et menneske, der ikke opfatter verden som vi andre. Om hvordan små ting kan ændre et anbragt menneskes livskvalitet til det bedre eller det værre. Bogen hæver mit bevidsthedsniveau omkring handikappedes behov. Måske ikke så ringe en bog at læse for en pædagog/lærerstuderende eller for forældre og pårørende til et handikappet menneske. Her et af mange eksempler, der præcist viser en problemstilling, der ikke har noget standardsvar:
Da Nanna er på tur til Holland med andre brugere plus pædagoger ligger hun i sit telt om aftenen og lytter til at pædagogerne fester og går over og spørger om hun må være med: ””Du kan aldrig blive venner med os! Vi er faktisk på arbejde”. Hun blev stående, ligesom frosset fast. “Tina har ret,” sagde Mikkel, ” gå over til dem, du hører til.” Men Nanna stod der, lammet, hun kunne slet ikke finde ud af at ruffe sig over til det store telt.”
På den anden side har bogen mange eksempler på hvordan pigen Nanna bliver utrolig glad for anerkendende ord, små tiltag i hverdagen på de forskellige institutioner og skoler, hun frekventerer.
Bogen kan risikere at flytte ting og sager fra vores underbevidsthed og ind i vores bevidste tankevirksomhed. Så læseren måske ser anderledes på Nanna, næste gang hun/ han møder hende.