34
2022
9788727010007
Monster, spöken och kanelbullar
Oversat til dansk af Camilla Schierbeck
1. udgave, 1. oplag
Hvor er det en flot bog. De mange illustrationer som man kan fordybe sig i og finde mange detaljer i, kan man næsten ikke blive træt af at kigge på. Det er et fantastisk univers der er kreativt, overraskende, sjovt, forunderligt og mærkeligt. Det er så fascinerende. Og historien sammen med er bare det hele værd. Skriften er lille og man skal nogen gange anstrenge sig lidt som læser, men det gør jo bare at skriften ikke er i fokus og det er faktisk ikke tosset. For så bliver man endnu mere opslugt af alle de ting der er at kigge på undervejs. En god børnebog til højtlæsning men også god til større børn der læser selv. Den er spændende og ikke uhyggelig selvom det er monstre vi har med at gøre. Der er også en lille overraskelse til slut for læseren, som fuldender værket rigtig fint.
Den handler om et vennepar der vil finde et sted og spise deres kanelsnegle. Men inden de får set sig om er deres kanelsnegle væk. Der er dog et spor af krummer. Og da de jo gerne vil have deres kanelsnegle igen så må de følge efter det spor. Også selv om man ikke kan vide hvad der er på den anden side af døre, elevatorer med mere. Man håber virkelig de finder deres kanelsnegle, for det er da frækt at nogen sådan stjæler dem. Men det kan jo selvfølgelig også være der er en grund til at nogen har taget dem. De to venner må i hvert fald ud på lidt af en tur for krummerne ligger alle vegne og igennem mange steder og rum. De lærer nye karakterer at kende og opdager også at det ikke er alle monstre der er farlige. Mange monstre er yderst hjælpsomme og venlige. Og nogen snorker meget højt når de sover.
Anmeldereksemplar.