0 kommentarer

Mig, en haj, og onkel Kaj af Sebastian Klein

af d. 16. april 2009
Info
 
Sideantal

44

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7680-455-8

 

Billedbogen “Mig, en haj, og onkel Kaj” er udgivet af DR Multimedie og er baseret på Sebastian Kleins bidrag til Børnetimen på DR. Genkendelse virker for børn, og bogen får helt automatisk nogle plusser i børnesammenhæng på den konto. De kender nogle af historierne i forvejen fra TV, og i vores hus virker den medfølgende cd med sangen “Sikke noget vrøvl” som en dansestarter.

Bogen består af korte historier, der er skrevet på vers med rim og det hele. Og som oplæser er jeg absolut fan af rim. Fortællingerne kan deles op i to emner. Vrøvlevers og Lærevers. Det gør det endelige indtryk af bogen rodet, fordi der hele tiden skiftes mellem det rene pjat og vers med faktaoplysninger.

Læreverset er baseret på de programmer, hvor Klein er ude og se på dyr. Et klassisk eksempel er den om koen, hvor man tydeligt mærker forfatterens snakkende gemyt, mens man lige får lidt praktiske oplysninger om livet som ko:

“En ko kan noget, jeg ikke kan
– Det går næsten over min forstand!
For koen kan stå på fire klove
ret op og ned og snorke og sove.

Det lyder mærkeligt, men det har jeg hørt
– og det er vel i grunden ikke så skørt!
For når koen spiser græs på engen
får den jo faktisk sin mad på sengen.”

Vores favoritter er historierne, der handler om prut, tis og bæ. Det kan godt være, at det vil overraske en bedsteforælder, at der er så meget af den slags i bogen, men for en knap 4-årig, er det lige i øjet. Vi tager favoriteksemplet:

“En nissemand fra Nisseland
mistede sin tissemand.
Så når han skulle tisse,
kom der ej en disse.

Nissen gik på marked
og købte for en krone
en ganske ny og nydelig
nissetissekone.

Men ak, den stakkels nisse
kunne stadig ikke tisse.
For en rigtig nissemand
kun rigtig nissetisse kan
med sin egen nissetissemand!”

Formatet er anderledes og skønt. Bogen er høj, slank og hvid. Jarl Egeberg har illustreret Sebastian Kleins ord og de matcher hinanden godt. Siderne er propfyldte med handling og tegningerne er humoristiske og tilføjer så rigeligt motiver til ekstra snak mellem barn og oplæser. Det skal siges, at der er meget BLOD i nogle af tegningerne, og selvom en 4-årig måske i teorien har forstået, at tigre spiser andre dyr, så er det alligevel lidt voldsomt at se, at det indebærer (meget) blod.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter