Medusas flåde af Franzobel

Splitte mine bramsejl. Jeg blev totalt blæst omkuld af denne mursten af en bog, 592 sider og ikke én side for meget.

Bogens appetitvækker – bagsideteksten fortæller i korte træk, hvad læseren har i vente: ”Det er den 18. juli 1816 og klokken er 11 om formiddagen: Et stykke ud for Afrikas vestkyst får kaptajnen på briggen Argus øje på en flåde. Da flåden kommer nærmere fryser blodet til is i hans årer. Om bord befinder sig 15 udmagrede skikkelser med hule øjne, forbrændt hud og hår, der er stift af salt. Det er de sidste overlevende ud af 147 mennesker, som to uger tidligere blev overladt til deres egen skæbne, da fregatten Medusa forliste.

Denne historiske hændelse – et af verdenshistoriens mest berømte skibsforlis – danner baggrund for Franzobels eminente roman, der sigter mod kernen af selve det menneskelige: Hvad betyder moral og civilisation, når det handler om at overleve i en ekstrem situation? Og hvor høj er prisen for overlevelse?”

Bogen tager afsæt i Theodore Gericault’s berømte billede  ”Medusa’s tømmerflåde”, der i dag hænger på Louvre. Hvis min vej falder der forbi, må Mona Lisa klare sig selv, jeg vil gå direkte efter tømmerflåden! Billedet pryder bogens for- og bagside, men er svært at se på grund af teksten. Gå ind på Google og se billedet, inden du læser bogen!  Billedet blev malet efter at to overlevende fra tømmerflåden havde fortalt Theodore deres historie og billedet vakte stor opstandelse i sin samtid.

Franzobel har ud fra billedet og research af historien, forfattet ”Medusas flåde” og givet liv til begivenhederne. Bogen er befolket af sømænd, negere og fede folk (de krænkelsesparate må lige holde vejret), bortløbne ungersvende, en ondskabsfuld kok med hareskår, en snakkende papegøje, ludere, kaptajner, skønjomfruer og andet godtfolk.

Vi får råt for usødet historien om livet om bord – tilsat en hel del humor og elegante referencer til vores egen tid. Malende beskrivelser om sømandslivet, piskning, løgn og bedrag, håb og længsler, venskaber og fjendskaber. Makabre mord og uhyggelige alliancer. Der er ikke meget sømandsromantik over livet om bord.

Efter forliset følger vi på tætteste hold, hvordan de 147 der fra start kom om bord på flåden på 2 uger bliver minimeret til 15 personer. Kampen for overlevelse ombord blev ikke kun skæbnesvanger for de 132 personer, der døde undervejs, men også for de 15 personer, der overlevede. Og hvad gør de, når de en dag står over for den kaptajn, der i bogstaveligste forstand lod  sømændene sejle deres egen sø.

En storslået og fabelagtig fortælling, hvor man må rejse sig op og klappe forfatteren ind op til flere gange. Bogen vil være en fantastisk film – fuld af tempo, menneskelige skæbner – en optakt til Fluernes Herre, der blev skrevet mange år efter.

Fantastisk oversat af Lone Østerlind – jeg er imponeret over alle de sømandsudtryk hun har måttet lære sig.

Læs den, læs den, læs den!

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket