Maid af Stephanie Land

Dette er en af de bøger, jeg virkelig godt ville have kunnet lide. En ung amerikansk kvinde, der skriver om sin kamp som enlig mor for at få enderne til at hænge sammen i dagens USA. Et liv med lav løn, usle boligforhold og en overlevelseskamp på madkuponer og bistand.

Desværre oplevede jeg bogen som alt for flad – det tog mig flere uger at komme igennem den, ikke fordi emnet ikke er interessant og vigtigt, men fordi forfatteren ikke formåede at fange mig, og jeg synes, hun trådte vande en stor del af tiden. Sproget manglede nuancering og dybde, og armoden skreg ikke igennem, som f.eks. i ”Shuggie Bain” af Douglas Stewart.

Bogen er blevet filmatiseret på Netflix, men jeg har ikke set den. For langt størstedelens vedkommende af bøger, der er blevet filmatiseret, er bogen altid bedre end filmen, fordi den er mere autentisk og læseren danner sig sine egne billeder. I tilfældet med ”Maid” er jeg ked af at sige, at jeg ikke dannede nogle billeder og jeg synes ikke, jeg kom ind under huden på hovedpersonen.

Det betyder ikke, at jeg ikke føler sympati for den kamp, som den enlige mor kæmper for sig og sin datter, og jeg er meget bevidst om den ”Working Poor” tendens, der er i mange lande, herunder i USA, hvor man ikke kan forsørge en familie på ét lavtlønsjob.

Bogen er selvbiografisk, og Stephanie Land beskriver, hvordan hendes tilværelse har formet sig i årene som enlig mor til Mia. Faderen er en skiderik og hendes bagland kan ikke hjælpe økonomisk, så de to bor i perioder på et herberg og i en camper for senere at skifte til en ussel lejlighed fyldt med skimmelsvamp. Stephanie arbejder som rengøringshjælp til en sulteløn, hvor hun tilmed selv skal lægge bil til og ikke kan tage sig betalt for transport.

Foruden hendes kamp for overlevelse får vi også et indblik i de hjem, hvor hun gør rent. ”Mesterkokken”, ”Pornohuset”, ”Plantehuset” og ”Sorgens Hus”. Disse beskrivelser af de forskellige hjem, hvor Stephanie gør rent virker på en eller anden måde ”skurrende”, uden at jeg kan sætte en finger på, hvad det er, der irriterer mig.

Jeg ville hellere have haft, at Stephanies udfordringer var blevet sat i relief til, hvad der samfundsmæssigt er af udfordringer i USA og en italesættelse af ”working poor”. Gad vide, om det er en ren selvudgivelse eller der har været en redaktør ind over.

Bogen er udgivet med støtte af Statens Kunstfond, så måske jeg giver en for hård bedømmelse med kun 2 stjerner? Måske min anmeldelse ville have været bedre hvis jeg havde set Netflix-serien, så andre havde sat scenen for mig. Det finder jeg ikke ud af, for jeg har kastet mig over en anden bog.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket