410
2000
87-7357-991-2
'Tis (amerikansk)
“Lykkens land” er en selvstændig fortsættelse til “Angelas aske”, der for nogle år tilbage blev en bestseller over det meste af verden.
I “Lykkens land” er drengen Frank fra Irland blevet en ung mand, der drømmer om at lægge sit fattige liv i Irland bag sig. Frank ender ved et tilfælde med at få penge nok til at rejse til USA, og en dag står Frank af båden i New York, fast besluttet på at klare sig i det nye land.
Det er dog ikke helt så let at klare sig i USA, Frank må nøjes med de jobs alle andre ikke vil have – de lavtlønnede jobs, hvor man er nødt til at arbejde mange timer uden at få nogen påskønnelse. Mens Frank arbejder som opvasker, drømmer han om at få studentereksamen og en universitetsuddannelse så han kan komme til at undervise i high school. Udover det drømmer Frank også om at komme til at skrive.
“Lykkens land” handler om Frank McCourts voksenliv i USA, hvor han arbejder sig op fra at opvasker til at han bliver succesfuld i Amerika. Frank får uddannelse, han bliver gift og får barn og det ser ud til, at tingene lykkes for ham.
“Lykkens land” er en velskrevet og spændende bog. Sproget er flydende og man er fanget fra første side. Bogen er fyldt med humor og gode beskrivelser af både personer og steder, så man kan næsten ikke andet end at opfordre Jer andre til også at læse “Lykkens land”.