314
2020
Oversat og bearbejdet af Annette Preisler og Charlotte Moesgaardoversættere. Forlæg: Æsop
978-87-627-3501-9
Løven og musen - og seks andre fabler, du selv kan læse
Indgår i serien: Læs 20 minutter om dagen.
?
Først får man en introduktion til hvordan man sammen med sit barn kan finde læseglæden. Der er tips og ideer til hvordan man får sit barn til at lære noget og hygge sig med at læse. Og der lægges op til samtaler med barnet fra start, undervejs og til slut. Det er en bog som både den voksne og barnet i fællesskab kan få stor glæde af. Der er nogen af historierne som er sværere end andre. Men der er også nævnt både forskellige sværhedsgrader og lixtal før hver fortælling, så man kan sagtens finde det der passer bedst til barnets niveau.
Historierne eller fablerne er nogen gamle fabler som de fleste af os kender. Hvis ikke lige i denne version så i en tilsvarende. Og der er godt pointer og moraler i hver, så man kan få nogen gode snakke med sit barn om hvad barnet oplever og selv får ud af tilværelsen. Der er ting man skal tænke over, ting man bliver klogere på og ikke mindst er der flotte illustrationer som man også kan få stor glæde af. Der kan nemlig sættes gang i fantasien undervejs.
Der er for eksempel fablen om: Den grådige hund. Her lærer barnet at man ikke altid skal være interesseret i mere end man allerede har. Så er der: Haren og Skildpadden. Den fabel forklarer rigtig fint hvorfor det kan være noget skidt at prale. Og der er også fablen: Ulven kommer. Der får man smæk for skillingen og lære at det kan være svært at stole på en der lyver, især hvis personen syntes det er sjovt. Disse og flere til af gode pointer får man serveret. Og det er virkelig nyttigt når man både vil give sit barn glæden ved at lære at læse, men også gerne vil lære barnet om pli og høflighed.
En super fin bog i serien Læs 20 minutter om dagen. Og den kan helt klart anbefales. At den så samtidig også er underholdende for den voksne er blot en ekstra bonus!
Anmeldereksemplar.