0 kommentarer

Lady Sophias elsker af Lisa Kleypas

af d. 29. oktober 2020
Info
 
Sideantal

241

Udgivet

2020

ISBN

978-87-638-6461-9

Originaltitel

Lady Sophia's lover (oversat af Lisbet Kjær Johansen)

Udgave

1.

 

Anmeldereksemplar

Sophia har en plan. Hun har besluttet sig for at hævne sin bror, der som helt ung omkom om bord på et fængselsskib, dømt for småtyverier. Ifølge Sophia stemte dommen overhovedet ikke overens med forbrydelsen. Og chancen byder sig da sir Ross, der i sin tid dømte hendes bror, mangler en ny assistent. Ross er en travl mand, der er kendt for at leve for sit arbejde som leder af Londons første politistation. Selvom det kræver lidt overtalelse at lokke Ross til at ansætte en kvinde – hvilket er helt uhørt, især da der er tale om en smuk, ung kvinde – lykkes det for Sophia. Dermed er første led i hendes plan sat i værk. Hun vil forføre Ross, knuse hans hjerte og ødelægge hans rygte, så han kan føle den samme smerte hun har levet under siden tabet af sin bror.

Denne 1800-tals kærlighedsroman er præcis, hvad jeg forventede da jeg så forsiden. På den måde overrasker Lisa Kleypas ikke sine læsere. Med Lady Sophias elsker får man en bog om kærlighed og forbudt begær, hævnlyst og retfærdighedssans. En uge, smuk og temmelig uerfaren kvinde møder en flot, indelukket mand, og en flirt opstår. Om det så er realistisk, at en kvinde i 1800-tallet ville forføre en mand for at knuse ham, når en kvindes gode rygte i høj grad var afhængig af at hun havde et ulasteligt ry – tja, det kan diskuteres. Til gengæld står handlingen aldrig stille, og der er fart over feltet hele vejen igennem, og på den måde er bogen god underholdning.

Bogen er anden del i en serie. Dog står bogen fint alene, og jeg følte ikke at jeg manglede nogen baggrund for at læse bogen, på trods af jeg ikke har læst første bind i serien.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter