Kong Oscar og andre skrøner af Jørn Riel

Jørn Riels skrøner fra Grønland er angiveligt populære i Frankrig, så meget at forfatter Gwen de Bonneval og tegner Hervé Tanquerelle har udgivet to tegneseriealbum med et udvalg af Riels skrøner. Riels danske oplæg er omsat til fransk og derefter oversat tilbage til dansk.

Der er fire skrøner splejset om til tegnede fortællinger: En festlig begravelse, En absolut betingelse, Kong Oscar og Snespurven. Lad det være sagt: Begravelsen er festlig i yderste potens. Lodvigs makker Jalle dør 1.november, lige ved tærsklen tin veínteren, hvor man netop har brug for at have en makker i fangsthytten. En til at dele og klare jagten samt det daglige arbejde med. Men Jalle dør ganske uforskammet. Lodvig sætter Jalle i en stol udenfor til han er stivfrossen, og drager derefter med den døde rundt til de forskellige bygder, for at hilse på, bringe nyt om at den døde netop ikke længere er i live, og samtidig indkalde til den obligatoriske ‘sende-afsted’-højtidelighed, hvor den døde sidder med til bords og der konsumeres hjemmedestilleret sprut til sidste mand ikke længere kan stå. Her ender afdøde med at glide af stolen og gå under bordet, i takt med at varmen fra ovnen tør hans frosne legeme mere og mere op. Det er i sandhed en fest, hvor de gamle gubber træder i karakter. I Hervé Tanquerelles streg præsenteres fangerne som lettere enfoldige, temmelig excentriske mænd med meget distinkte træk. Man tager ikke fejl af de forskellige, som det kunne være tilfældet hos en tegner med en mere ensidig stil. Der er helt klart skitseret med kul eller blyant, inden der er tegnet op med tusch, og vægten er lagt på at lade blyanten præge især baggrunde med bjerge og kløfter i landskabet, og det danner en perfekt stemning som bagtæppe for skrønerne.

Historien om hvordan fremskridtet kom til Grønland i form af et vaskeægte udelokum, er kostelig. Siverts får ny makker, den belæste og lettere arrogant skiderik Lause – der netop sætter pris på at skide bekvemt og i fred. Han bygger derfor et udhus, komplet med avisartikler på væggene, hvor der er noget at optage sindet med mens bagenden er optaget af andre ærinder. Men nøglen til udhuset bliver et stridsobjekt, for der er kun én og Siverts vil også prøve luksuslokummet; Det er trods alt bedre end at gøre det ude i den stive kuling, hvor hundene bruges til at tørre sig med. Så de to mænd, der skal komme overens vinteren over indtil der kommer skib til foråret, bliver dødelige uvenner. Siverts bygger et lokum til sig selv, med front mod det andet, så de to kombattanter kan sidde og stirre hinanden i øjnene, mens de ordner det fornødne. Den barokke situation ender først i ren katastrofe siden i sorthumoristisk forbrødring.

De sidste par skrøner er mindst ligeså mindeværdige. Riel mener at med tegneserieudgaven er ‘det nordøstlandske fangerfolk genopstået’.

Lån tegneserien på biblioteket