0 kommentarer

Kærlighed og surdej af Klara Witt

af d. 11. januar 2023
Info
 
Sideantal

234

Udgivet

2023

ISBN

9788772310572

Originaltitel

Kærlighed og surdej

Udgave

1.

 

Da coronapandemien i 2020 lukker verden ned, ændres verden for Sara og Daniel. Hvor de før var gode venner og roomies, bliver de nu hinanden nærmeste, og eneste, omgangskreds. Deres lille omgangskreds udvides dog hurtigt med surdejen Bent, som skal fodres og passes.

Daniel skal skrive sit speciale færdigt, og har derfor noget at tage sig til, mens Sara er hjemsendt fra jobbet som tjener, og har meget lidt at give sig til. Hun kan gå ture. Prøve at lægge puslespil med Daniel (men det er hun uendeligt dårlig til, og synes desuden det er ret kedeligt). Hun kan gå flere ture. Hun kan tænke på Daniel. Hendes bedste ven Daniel, der pludselig forekommer meget mere tiltrækkende end normalt. Mon det bare er corona-kuller? Eller kan det virkelig passe, at hun begynder at føle noget for sin bedste ven?

‘Kærlighed og surdej’ er en hyggelig og sjov bog om livet under coronanedlukningen; en tid, der på en gang føles både som var det i går, og meget langt borte. Bogen beskriver godt, hvordan pandemien ændrede mange ting. Følelser blev stærkere. Nye vaner opstod. Ting, der før ville have føltes underlige (som at vaske alle varer fra supermarkedet grundigt efter endt indkøb før de kunne sættes på plads), virkede pludselig logiske. Og så de mange gåture, hudsulten, frygten (for alt og intet, men især for at komme til at smitte andre), og de mange andre ting, der fra den ene dag til den anden blev det nye normalt. Nu, ude på den anden side af pandemien, er det sjovt og velkendt og læse om denne tid, og genkalde sig den corona-kuller, som ramte mange af os. Denne kærlighedshistorie er tilsat en god portion humor iblandet coronanedlukningsalvor, og har fundet en god balance mellem de forskellige temaer.

 

Anmeldereksemplar

lån bogen  på biblioteket

Bedømmelse
Karakter