0 kommentarer

Juleønsket af Kenneth Bøgh Andersen

af d. 1. januar 2009
Info
 
Sideantal

76

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-0906-1

 

I julemanden værksted er der krise. Det er juleaften og den store julegavemaskine har lavet to tomme kasser til et par børn. Maskinen er ellers så smart indrettet at navnene på de artige børn kodes ind og så finder maskinen ud af at lave hvad børnene ønsker sig mest. Men hvorfor 2 tomme kasser? Det kan man da ikke byde 2 artige børn. Det haster voldsomt med at finde ud af hvor fejlen er opstået, for kommer julemanden ikke af sted til tiden med julegaverne så bliver der slet ikke nogen jul i år!

Skjalte og Loppe er drillenisser og har ellers travlt med at drille alle de andre nisser på julemandens værksted, men de opdager også at der er noget galt med julestemningen og sætter sig for at løse mysteriet med de 2 tomme pakker.

Bogen er flot illustreret af Sussi Bech og illustrationerne passer rigtig fint ind i historien. Historien er let læst og delt op i 14 kapitler, den passer fint til højtlæsning. Min søn Martin på 10 år læste bogen uden problemer og synes præcis som jeg at det var en god og hyggelig julehistorie.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter