Jonah Hex – No Way Back af Justin Gray og Jimmy Palmiotti

For nylig læste jeg en artikel om Jonah Hex i anledning af at det er 40 år siden han fik sit eget blad i Danmark. Den rå dusørjæger blev skabt af forfatter John Albano og tegner Tony de Zuniga tilbage i 1972, og i Danmark fik han samme år debut i Tomahawk nr. 9. Jeg fik Jonah Hex nr. 8 i en lykkepose engang i starten af 80’erne, og så var jeg solgt.

Den hårdt prøvede dusørjæger har haft en barsk tilværelse. Han blev forladt af sin mor som barn, og solgt til indianerne af sin fordrukne far. Han blev brændt i ansigtet af indianerne og forfærdelig vansiret. Senere deltog han i borgerkrigen på sydstaternes side, og han tog kun uniformen af igen i korte perioder. Han rejste rundt som koldblodig dusørjæger, kun med døden og den krasse lugt af krudtrøg som sine følgesvende.

Jonah Hex er en af de få tegneserier jeg læste som barn, som stadig holder den dag i dag. Bladet stoppede i 85 som western, og genopstod som Hex, hvor han var blevet transporteret ud i fremtiden, og det blev til en science fiction serie, der ikke holdt længe. Siden er forskellige udgaver dukket op, nogle hvor han optræder i overnaturlige historier med zombier eller mystiske kæmpeorme. Desværre var filmen Jonah Hex (2010) baseret på zombie historien, hvilket var et tåbeligt valg, når der findes så mange gode western historier i hans bagkatalog.

Meget symptomatisk udgav man No Way Back i 2010 for at hype lidt omkring filmen. De skulle meget hellere have filmatiseret den historie, for den er ganske fremragende. Desuden er det et dejligt gensyn med de Zuniga som tegner.

Jonah Hex erfarer, at hans mor er eftersøgt for mord, og han er nødt til at opsøge hende. Det er dog en del af en større plan udtænkt af en af Hex’ gamle fjender, El Papagayo.

Hex bliver påmindet sin grusomme barndom og får nogle ubehagelige overraskelser med på vejen, der ender ud i et familiedrama af dimensioner.

Gray og Palmiotti har skrevet en rigtig fed historie med træk fra den gamle hovedhistorie. Forfatterparret står også bag genskabelsen af Jonah Hex i version to, der kørte i 70 numre fra 2005-11.

Zuniga var omkring de 77, da han tegnede No Way Back, og døde desværre i 2012. Hans tegninger går fra det helt perfekte og til det ind imellem helt forfærdelige, hvor proportionerne kan være helt ude i hampen. Han benytter sig meget af skraveringer, mere end nogen sinde før, og det virker perfekt for den mørke historie.

Historien viser en mere barsk, rå og ufølsom Jonah Hex, end jeg før har set, men den står også tilbage som en af de bedste, jeg har læst.