232
2012
978-87-7108-811-3
Jeg revolutionær
1.udgave
For et par år siden så jeg et interview på DR2, hvor tyskfødte Christian Zwettler blev interviewet om sin dengang nyudgivne biografi “Jeg revolutionær”, der fortæller om hans opvækst og liv som kriminel og revolutionær i Tyskland og Danmark.
Efter at have set interviewet tænkte jeg, at det kunne være spændende at læse om en person, der har så markant anderledes holdninger end mig selv til, om det er acceptabelt at anvende vold som en metode til at opnå sine politiske mål.
Zwettler fødes ind i en rig familie nær Bonn i det daværende Vesttyskland.
Forældrenes ægteskab er ikke lykkeligt, faderen er utro, moderen er alkoholiker og har halvhjertet forsøgt at begå selvmord 20 gange i afmagt over ikke at have kontrol over sin ægtefælles eskapader.
Forældrene har så travlt med deres indbyrdes skænderier og magtkampe, at der ikke er megen opmærksomhed til overs til Christian og hans tvillingebror Frank.
Den manglende opmærksomhed betyder, at Christian og broderen kan rode sig ud i ungdomskriminalitet uden at forældrene gider løfte en finger for at få dem på ret køl.
At tage stoffer, begå indbrud og at tæske nazister sønder og sammen bliver hverdag for Christian og hans bror.
Som om kriminalitet ikke var nok kommer brødrene ind i en klub for ekstremt venstreorienterede og utilpassede unge, der idealiserer Rote Armee Fraktion og som ser væbnet revolution i Vesteuropa som den eneste vej mod reel frihed for mennesket.
Efter flere år som utilpasset flytter Christian til København og bliver gift med Anette, men alt dette får ham ikke til at falde til ro, tværtimod fortsætter han med indbrud og har heller ingen skrupler ved at begå et bankrøveri.
Dette bankrøveri betyder dog, at Zwettler ender 3½ år i fængsel, hvor han bl.a. bliver venner med politimorderen Palle Sørensen og andre hårdkogte kriminelle.
Efter endt afsoning skifter Zwettler langsomt de firkantede holdninger ud, han bliver skilt fra Anette (der har genopfundet sig selv som lesbisk), og han finder for første gang i sit liv et arbejde som klubmedarbejder, hvor han hjælper unge, utilpassede mennesker.
“Jeg revolutionær” er et portræt af et anderledes menneske, der fuldt står ved sine holdninger og som gerne tager der verbale tæsk for at være den han er.
Biografien er spændende, men det er også rystende at læse, at der i nutiden findes mennesker, der i ramme alvor går ind for væbnet revolution, som ikke vil gå på arbejde fordi det er reaktionært, men som samtidig ikke har moralske skrupler ved at modtage kontanthjælp.
Bogen er skrevet i et ligefremt sprog, der betyder man kan læse bogen ud i en køre.
Biografien åbner dine øjne for en anderledes verden og tankegang, der fremmed for de fleste, og alene af den grund af bogen læseværdig.
“Jeg revolutionær” er tankevækkende, spændende og gruopvækkende, det er en troværdig fortælling fra nutidens Vesteuropa, som ingen bør snyde sig selv for at læse, og jeg belønner derfor bogen med 4 stjerner.