0 kommentarer

Is i maven! af Marie Louise Malmstrøm

af d. 21. juli 2022
Info
 
Sideantal

175

Udgivet

2022

ISBN

9788772164717

Originaltitel

Is i maven! 156 dage som kirurg i Nuuk / Inuit nunaanni aalajangeriataallaqqinneq! Nuummi ulluni 156-ini pilattaasartuuneq (oversættelse fra dansk til grønlandsk: Paornánguaq Helene Kleist)

Udgave

1.

 

“Is i maven!” er en samling korte dagbogsnotater om Grønland, en lille tekstmosaik om Grønlands folk og natur, sammensat af en dansk læge under et arbejdsophold på øen.

156 døgn — så længe varede Marie Louise Malmstrøms arbejdsophold i Nuuk. Hun skrev om sine oplevelser, både på professionelt og personligt plan, i korte dagbogsmæssige notater — tre eller fire linjer hver dag, som blev til på hendes gåture til og fra Dronning Ingrids Hospital.

Hun skriver om sin hverdag. Og den er i forvejen alt andet end kedelig, da hun arbejder som overlæge på kirurgisk afdeling, hvor det hver dag gælder om at have is i maven og træffe vigtige beslutninger. I Grønland bliver disse udfordringer forstærket af de særlige geografiske, logistiske og meteorologiske forhold.

Marie Louise Malmstrøm er en både empatisk og kritisk observatør og gengiver oplevelserne — alt fra akutte evakueringer og indkøb i Brugsen til cystoskopier og familieudflugt i den storslåede natur, men også generelle betragtninger om det grønlandske sundhedsvæsen og samfundet i det hele taget — i korte og præcise vendinger, næsten i telegramstil.

Det er en af de bøger, som man helst ikke skal læse for hurtigt, men hellere ad flere omgange. Så kan man bedre fornemme bogens egen rytme og stemning.

Ved siden af den danske tekst findes der en oversættelse på grønlandsk. Sidst i bogen er der slutnoter med forklaringer på de medicinske fagudtryk, der bruges her og der i teksten.

Anbefaling til alle, som interesserer sig for Grønland og værdsætter en særlig indfaldsvinkel.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter