Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt af Claus Schjødt

I Ny Kistrup går det kun en vej – nedad, tilbage. Mejeriet, banken, korn- og foderstofforretningen, købmanden, lægepraksis og meget andet er for længst lukket. Bygningerne står tomme og forfaldne tilbage. De unge er rejst til Århus eller København. Ny Kristrup er et af mange ofre for centraliseringen

Der er kun 730 sjæle tilbage i den lille midtjyske flække. Claus Schjødts roman, Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt, kan vælges at læses som en hyldest til i hvert en hel del af dem, som vi stifter bekendtskab med.

I persongalleriet har vi Frank, 35 år, der aldrig har forladt fødebyen, sådan som de fleste af hans skolekammerater. Frank ernærer sig som noget i retning af altmuligmand. Han er bedste venner med den jævnaldrende Bjørn, der er mekaniker. De to tager sig ofte en druktur – helt i hegnet.
Frank bor til leje hos den meget ældre Dorita. Huslejen er lille og hendes varme mad mætter ofte Frank, som til gengæld kører sin husvært på indkøb i nabobyerne i sin gamle rustne lastbil
Frank har ingen kæreste. Og dog. Han overnatter ofte hos og får sine drifter tilfredsstillet hos Emmi , enlig moder til to børn. Emmi arbejder på kroen og må lægge øre til meget fuldemandsnak. Men kærester? Nej, ikke sådan rigtigt, mener Frank. Emmis moder, damefrisøren Liz har en anden mening.

En dag kommer biologen Sara, til Ny Kistrup, hvor hun skal udarbejde et projekt, der skal gøre området til nationalpark. Samtidig dukker der ulve op. Det sætter sindede i kog – for og imod ulve. Et par unger bliver skudt… og så bliver der en vældig ballade. Pludselig er Ny Kistrup i centrum i alle medierne.
Franks sind kommer også i kog. Han og Sara indleder et hedt forhold og hun opfordrer stærkt Frank til at forlade Ny Kistrup og få et arbejde i f.eks. Århus.
Frank er søn af byens købmand, der begik selvmord, hvilket plager ham meget og ikke forstår. Moderen bor i Spanien og havde ikke meget til overs for manden, hvilket Frank er rasende over.
Frank er et godt menneske, selv han om somme tider er et fjumrehoved og glemsom . Han tager sig således kærligt af sin tidligere arbejdergiver, dambrugsejeren Arne, da denne mister sin hustru Iris.

Bogen er fuld af underfundigheder. Den giver en fin beskrivelse af sammenholdet i en lille by – og at det kan lade sig gøre at få styr på livet, når man tænker sig om. Det gør Frank til slut. Men læs selv og find ud af, hvad det hele ender med. Det er ulejligheden værd.
Claus Schjødt (født 1965) er uddannet journalist. Han bor i Hansted nord for Horsens sammen med sin, kone, hund og kat.

Lån bogen på Bibliotek.dk