416
2006
87-90189-73-6
Rembember Me
Mary Broad er 18 år, da hun begår en skæbnesvanger fejltagelse. Hun stjæler en kyse fra en dame på åben gade og bliver dømt til døden for landevejsrøveri.
Året er 1786. Mary var ellers opvokset i rimelige kår i den lille by Fowey, men hendes eventyrlyst fik hende til at drage til Plymouth, hvor hun dog hurtigt fandt ud af, at det ikke var nemt at klare sig.
Mary fandt sammen med den charmerende Thomas Coogan, der viste sig at være lommetyv. Da han forsvandt, slog hun sig sammen med to lidt ældre piger, og det var dem, som fik hende lokket til tyveriet.
Trods dødsdommen bevarede Mary troen på, at noget ville ske – og det gjorde det også. Hendes dom blev ændret til deportion, og her starter den voldsomme og bevægende historie om Mary Broad, der bygger på den virkelige person.
Mary er en viljestærk pige, og hun beslutter sig for at flygte, koste hvad det vil. Hun må dog underkaste sig de umenneskelige vilkår på fangeskibet sammen med de andre fanger, men selv her bevarer hun sin menneskelighed og hjælper de svagere fanger.
Det er også ombord på skibet, at hun første gang møder kaptajnløjtnant Watkin Tench, der kommer til at betyde meget for hende og for hendes overlevelse. Han redder hende fra en voldtægt, og falder for Marys ukuelige livsmod.
Efter en lang og rædselsfuld rejse kommer fangeskibet til Botany Bay, hvor fangerne skal forsøge at skabe et nyt samfund. Det er et trist og trøstesløst sted, hvor der langt fra er mad nok. Og det bliver nogle barske år. Men Mary får dog også en mand og to børn her.
Alligevel flygter hun, da lejligheden byder sig. Mest for at redde sine børn fra at skulle opvokse blandt forbrydere med den konstante risiko for pisk hængende over hovedet.
Mary Broads historie er velfortalt og fanger læseren ind fra første side. Hun er et spændende og usædvanligt menneske, og selvom Lesley Pearse selvfølgelig har måtte digte noget for at skrive romanen, har man indtryk af, at hun rammer den virkelige Mary rigtig godt.
“Husk mig” er en god roman på flere måder. Dels er det både spændende og rystende at læse om den behandling af straffefangerne, som England stod for i det 18. århundrede. Dels er det en fin roman om en stærk kvinde, som bare ikke vil give op, uanset hvor umuligt det ser ud.
Har du lyst til at læse andre romaner om straffekolonierne i Australien, kan jeg også anbefale Richard Flanagan “Goulds bog om fisk” og “Morgans Run” af Colleen McCullough.