Hundene flyver lavt af Alek Popov

En rejse ind i den amerikanske drøms mørke. Kender man ikke noget til bulgarske forfattere, så er Alek Popovs underholdende ‘Hundene flyver lavt’ et godt sted at begynde. Vi følger på skift de to brødre Ned og Angel, som de hedder i USA, der begge bor i New York. Ned arbejder som virksomhedskonsulent og sendes efter en porno-fadæse under en powerpoint-præsentation til Bulgarien for at opsøge den forsvundne Kurtz, en af firmaets stiftere. Angel arbejder som hundelufter i Central Park og trækkes ind i en intens strid mellem to hundelufterfagforeninger, ‘Dogsters’ og ‘Hundesnorsfolket’.

Satiren er lavmælt, men allestedsnærværende, lige som kapitalismekritikken er klar, men ikke skinger. Hvad går systemet egentlig ud på, spørger Popov: er det ikke bare en meningsløs “hundens jagt efter egen hale?” Den letflydende fortælling er herligt stemningsfuld, på en melankolsk og dyster facon. En stemning af noget uafvendeligt hænger tungt over historien, som om løbet definitivt er afgjort. Nu må man bare leve videre som et ubetydeligt tandhjul i den evigt kværnende kapitalistiske maskine. Ønsker Popov sig tilbage til kommunismen, næppe, men desillusioneret ønsker han sig givet en anden nutid og fremtid.

Den mentale gråvejr af desillusion og resignation giver associationer til filmen ‘Dommedag nu’ (eller dens litterære oplæg, ‘Mørkets hjerte’ af Joseph Conrad), hvor hovedpersonen trænger ind i junglen for at finde oberst Kurtz, mens Ned trænger ind i et nedlagt stålværk, hvor firmastifter Kurtz mildest talt har skabt sig en anden tilværelse. Og Angel drager gennem de dybe amerikanske skove ind i sin afdøde fars fortid som underviser på et universitet, og støder i den forbindelse på en åben massegrav af lig, der burde have været kremeret. Men ejen af krematoriet syntes, det var for dyrt!

Absurditet er også en bestanddel af fortællingen, og det hele ender da også i et opgør på en forladt ø i en dyster, forfalden fabrik, hvor genbrug og kapitalisme forenes på uskøn, lettere bizar og dramatisk vis. Men inden da har begge brødre på hver deres vis lært noget om livet og tilværelsen. Jeg læser gerne mere af Popovs underholdende pen.

Lån bogen på biblioteket