Historiens historie af Ida Hattemer-Higgins

“En stærk identitet er den eneste beskyttelse mod slægtsfølelse, nationalisme og andre former for incest.”

Margaret Taub vågner fortumlet i en skov uden for Berlin. Den amerikanskfødte pige aner ikke, hvad hun laver dér, men beslutter ikke at bekymre sig og tager morgentoget hjem til sin lejlighed i den indre by. Her fortsætter hun sit ensomme liv som universitetsstuderende og guide.

Et par år går. Margaret føler sig på uforklarlig vis mere og mere isoleret og fremmedgjort. Hun taler ikke med nogen, passer bare sig selv, tænker sære tanker. En dag får hun en indkaldelse fra en ukendt læge stilet til Margaret Täubner, og selv om det jo ikke kan være hende, vælger hun at opsøge lægen.

Under foregivende af at udføre en underlivsundersøgelse røber den blinde, gamle kvinde med det alt for store hoved et foruroligende kendskab til Margarets liv. Hun påstår, at Margaret lider af en slags hukommelsestab, der stjæler hendes bevidste liv. Men det kan da ikke passe, for Margaret har jo aldrig mødt kvinden før. Eller hvad?

Herefter begynder der at ske mærkelige ting i den imposante tyske hovedstad. Historiske bygninger får deres eget liv, og en høgeagtig kvinde åbenbarer sig for Margaret. Det viser sig at være Magda Goebbels, som var gift med Hitlers ondsindede propagandaminister, og som endte med at tage livet af sine seks børn.

En jødisk kvinde, der i desperation gassede sig selv og sine to børn under krigen, har også en gribende historie at fortælle.

Margarets egen virkelighedsopfattelse vakler. Taler de døde til hende, eller er det bare noget, hun higer efter for at skabe klangbund i sin egen tilværelse? Er hendes kalejdoskopiske amnesi i virkeligheden et produkt af egen skyld eller af generationers skyld? Den mærkværdige læge har nogle skræmmende tolkninger, der pirker til smuldrende lag i Margarets underbevidsthed.

Med “Historiens historie” har den unge, amerikanske forfatter Ida Hattemer-Higgins begået en fabelagtigt medrivende, inderligt menneskelig og elementært spændende roman med den forunderlige psyke som sit egentlige omdrejningspunkt.

Som læser halser man af sted fra side til side, fordi handlingen er så eventyrlig og dragende. Alligevel tvinges man ganske ofte ud i en brat opbremsning – for at genlæse en passage af næsten magisk skønhed. Den unge kvinde, der selv bor i Berlin og arbejder som guide, skriver en blændende prosa fyldt med små indlagte gaver:

“Siden opringningen til lægens konsultation havde tidens blomster stået i flor, åbnet sig langsomt i stedet for at jage mod døden.”

“Når man skriver om historie, læser historie, min kære, vil det altid være et forsøg på at opføre en symfoni i en hule hvor blot en klynken hører til.”

Tak til Svend Ranild for en indlevet fordanskning. Den har krævet et veludviklet sprogøre.

Lån bogen på biblioteket