Havunger af Helle Mogensen

En smuk titel, et smukt omslag og en rigtig fin bog.

Helle Mogensens debut ”Havunger” har undertitlen ”En Anne Lebæk-krimi”, der vel indikerer, at vi skal se mere fra Helle Mogensens side. Det er dejligt.

Havunger er noget så sjældent som en lavmælt krimi, og jeg tøver lidt med at kalde det en krimi. Det er først og fremmest en historie om den unge Anne, der en dag tog bussen væk fra sin kæreste Rasmus og den lille vestjyske barndomsby Hvertsund. Anne slog sig ned i København, uddannede sig til psykolog og blev gift. Siden afrejsen har hun kun haft sporadisk kontakt med sin mor og sin søster Cecilie. Barndomskæresten Rasmus har hun ikke hørt fra siden hun forlod ham.

Anne har også en søster Margit, der som ung kom på plejehjem efter et fald fra et vindue, og denne søster ligger nu for døden. Cecilie har bedt hende komme hjem for at sige farvel til Margit. Anne tager tilbage til Hvertsund og rykker teltpælene op fra København – hun vil benytte lejligheden til at starte på en frisk, da hendes mand har en affære med en anden kvinde.

Helle Mogensens beskrivelse af Annes besøg på plejehjemmet giver en fin fornemmelse af det stille, men levende sprog, der tegner scenen op for læseren. Hør blot her: Side 21: “Hun genkendte en balletdanserinde klædt i hvidt og med en blomsterkrans i det opsatte hår, der plejede at stå på en kommode i barndomshjemmet. Margit havde elsket figuren højt. Hun vendte blikket mod et falmet fotografi på sofabordet foran sig. På billedet poserede Anne, Cecilie og Margit i sommerkjoler foran hoveddøren til opgangen i den beboelsesejendom, hvor de voksede op, og hvor mor stadig boede. De stod tæt sammen. Ranglede kroppe under sommerkjolerne. Margit var fastfrosset i et yndefuldt knisk som en balletdanserinde. Hun huskede den flimrende varme. Far, der var en evighed om at tage billedet. Hans skygge på asfalten rørte næsten Margits nøgne fødder. Billedet blev taget få dage før ulykken. Dengang kunne Margit stadig gå i skole og lære ting og tænke og tale. Hun kunne huske tiden inden ulykkestilfældet som let, mens årene efter var tunge.”

Hvertsund er et lille samfund, hvor alle kender alle, og da Anne får job hos en lokal psykologpraksis møder hun gamle skolekammerater og bekendte som klienter. Og selvom alle ved alt om alle i det lille samfund, er der ting, der aldrig er blevet fortalt.

En dag skyller liget af en kvinde op på stranden – en kvinde, der engang var barnepige for Anne og hendes søstre. Snart efter findes liget af søsteren Cecilies chef, og det står klart, at der er en morder på spil i det lille samfund. En uhyggelig historie kommer for dagen med havungerne som hovedpersoner.

I mange krimier, er det irriterende at høre for meget om opdagernes privatliv, men i denne bog giver det en god klangbund og skaber en intens stemning af, at vi har med rigtige mennesker at gøre. Mennesker, der føler skyld, og mennesker, der må handle. Krimi-sporet er troværdigt og baggrunden for mordene tragisk og sørgeligt. Og bogen er meget mere end en krimi.

Stor applaus herfra for den anderledes måde gribe en krimi an på. Bogen er let læst, har et handy format og er nem at have med i tasken i toget, på stranden eller i flyet.

Lån bogen på biblioteket