Halvt urne, halvt gral af Melanie Kitti

Beskrivelsen af bogen eller digtsamlingen lyder på at den handler om en familie der bor i en nedlagt kirke på en kirkegård. Og ja det kan man måske godt konkludere. Der er i hvert fald noget snak om søskende og mor og far og så noget med at spise skelet, dej og drikke vand der tidligere har været tis og andet. Men udover det så har jeg som læser ingen ide om hvad bogen vil. Ingen ide om hvad forfatteren vil. Ingen ide om hvad det hele handler om. Og en digtsamling ved jeg ikke om jeg vil betegne den som, for det er ikke skrevet i en bestemt form og der er mere en sammenhængende historie som blot er spredt ud på tilfældige linjer på diverse sider.

Bogen har et dystert og anderledes udtryk og efterlader læseren med en forundring over hvad pokker det er man skal have med sig videre, om noget overhovedet. Man efterlades ikke med et indtryk af at der er noget man skal lære, noget man skal blive klogere af eller noget man skal blive rørt over. Og der er ikke rigtig noget der er positivt nogen steder. Det meste virker mere som om der er noget dybt dysfunktionelt, som der ikke helt kan sættes ord på og derfor er man endt ud i en digtsamling som hverken har hoved eller hale.

Et værk som virkelig skiller sig ud og som måske kan siges at hører lidt ind under grotesk eller horror genren, men uden at man vil kunne sige præcis hvorfor. Der er ingen fyldestgørende tanke bag eller også får man den bare ikke beskrevet. Og er det sidste tilfældet så mangler man det i den grad, da det måske ville gøre det nemmere at processere det man har læst.

Er man vant til at læse digte vil man blive kastet på dybt vand her. Og er man ikke vant til at læse digte vil jeg personligt mene at det er for tungt og for svært at få noget som helst brugbart ud af dette værk.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket