46
2015
978-87-02-17155-6
1. udgave, 1. oplag
Lyrikeren og forfatteren Simon Grotrian (født 1961) debuterede i 1987 (som 23-årig) med digtsamlingen ”Gennem min hånd”, og siden har han udgivet ganske mange digtsamlinger. Forfatteren modtog Michael Strunge-prisen i 1990, Emil Aarestrup Medaljen i 1998 og har desuden modtaget Statens Kunstfonds 3-årige stipendium, så man kommer ikke udenom, at Simon Grotrian er en anerkendt lyriker.
Denne anmelder må med skam indrømme, at jeg ikke havde læst nogle af forfatterens bøger, og for at højne min litterære dannelse anskaffede jeg digtsamlingen ”Fuglestjernegynge”, forfatterens seneste bog, der blev udgivet på Gyldendal i 2015.
Det er lidt vanskeligt at forklare hvad digtene i ”Fuglestjernegynge” handler om; men jeg kan sige, at det er en bog med sanselige digte, der handler om hverdagssituationer, hvor der hele tiden er et religiøst skær over disse situationer. Det er dog ikke altid læseren opdager meningen med et digt, men af en eller anden grund optages man alligevel af digtene, der stille og roligt kryber ind under huden på læseren. Selvom man ikke altid ser meningen med digtene, er der altid noget udefinerbart godt over digtene, der er meget rige på billeder.
Der er mange referencer til den kristne mytologi – i det hele taget lader det til, at det guddommelige spiller en væsentlig rolle i forfatterens digte, hvilket måske skyldes, at forfatteren fik en kristen opdragelse da han voksede op i Lemming, der ligger på Silkeborg-kanten.
Digtene er i mange tilfælde ganske korte, men der er alligevel mange overraskende formuleringer, ordspil og til tider bogstavrim i teksterne, der hele tiden overrasker og overrumpler læseren, der ikke kan undgå at begejstres over digtene.
”Fuglestjernegynge” er fyldt med eftertænksomme og glimrende digte; teksterne gjorde stort indtryk på mig og der er ingen tvivl om, at Simon Grotrian har en sikker pen og har noget på hjerte.
Der er kort sagt tale om en glimrende digtsamling, som jeg ikke tøver med at anbefale til andre læsere.