Fiskerne af Hans Kirk
“Fiskerne” må næsten karakteriseres som den roman Hans Kirk er mest kendt for, og det med rette, for det er en meget troværdig og læseværdig roman.
På den jyske vestkyst bor der en lille gruppe indre-missionske fiskere, der har svært ved at klare dagen og vejen. Derfor beslutter de at drage ind langs Limfjorden for at bosætte sig i en ny by, hvor der er bedre mulighed for at fiske og dermed klare hverdagen.
De indre-missionske fiskere forfærdes over beboerne i den nye by – de er ikke frelste og indre-missionske, og den nuværende præst er ifølge de indre-missionske tilflyttere en ugudelig mand, der leder menigheden direkte i helvede fordi han ikke tager afstand fra dans og kortspil.
Romanen handler om de indre-missionske fiskeres forsøg på at starte et nyt liv, men “Fiskerne” handler lige så meget om en småtskåren gruppes forsøg på at omvende alle andre til det, som anses for at være den rette tro.
“Fiskerne” er en troværdig og læseværdig roman, hvor personerne fremstilles i et nøgternt, usympatisk – men troværdigt – lys. Den beskriver hvor indspist og glædesløst livet i en indre-missionsk familie kan være. Derudover er man som læser også vidne til, at indre-mission på nogle punkter minder meget om en luset sekt, der er ligeglad med, hvordan man behandler sine medmennesker, for man kan jo altid bare bede til Gud hvis man har opført sig dårligt, alt tilgives jo alligevel de frelste.
Romanen er velskrevet, overbevisende og ikke til at lægge fra sig når man er begyndt at læse den – så jeg kan kun give 4 store stjerner for en af de bedre læseoplevelser jeg har haft i noget tid.
