Et juleeventyr af José-Luis Munuera

Fru Scrooge er en ung og smuk kvinde, der i sin elegante frakke og støvler skryder gennem Londons snedækkede gader. Vi er i året 1843, og det er d. 24. december, hvor rig som fattig er optaget af juleforberedelser. På gaden samles der penge ind til de fattiges jul, men Fru Scrooge passerer forbi uden så meget som et glædeligt jul. Tværtimod beskylder hun de fattige – halvt henvendt til læseren, halvt til gadens borgerskab- for de værste karaktertræk og adfærd. Beskrivelser, der kunne minde om nogle af de mest indvandrerfjendske udtalelser herhjemme: de tigger, stjæler og formerer sig som dyr, og de har selv været skyld i deres usle skæbne.

Vi har som i den oprindelige klassiker her at gøre med en meget målrettet forretningsperson, som kun har bundlinjen som formål med tilværelsen. Jul og anden blødsødenhed er humbug og tidsspilde, når livets essens handler om at tjene penge. Denne kvindelige Scrooges største lykke beskrives bl.a. med en stund, der emmer af ”regnskabs-idyl” (S. 16.) Til gengæld spiser hun alle sine måltider alene og går alene i seng i en tom lejlighed.

Dickens uopslidelige klassiker stiller os ganske enkelt spørgsmålet om, hvad der giver mest mening i vores ganske korte liv: Er det den fyldte bankkonto eller glæden sammen med andre mennesker, der nærer omsorg for hinanden? Julen sætter spørgsmålet på spidsen med sin særlige magi af forventning og glæde – julestemningen, som Fru Scrooge ikke vil vide af. Fortællingen antyder også, at vi selv smeder de lænker, der gør os ulykkelige i et forventet efterliv – en slags karma fra dette liv, hvor vi enten handlede med kærlighed eller uforståenhed og kulde mod andre. De tre ånder giver Fru Scrooge chancen for at udvikle og forbedre sig allerede i dette liv.

Den tegnede fortælling rummer meget fine illustrationer af London fra alle mulige vinkler og perspektiver. Gamle skorstene, kirketårne, smalle gader med karakteristiske husfacader, gaslamper, hestevogne, folk med hatte og 18-tals gevandter, fine gamle træ-interiører og indtrykket af sne, mørke og kulde, som kontrast til varmende kærlighed og julestemning.

Persontegningerne er enkle og flotte, med stor bevægelighed i ansigt og lemmer, tydelige skift i ansigtsudtryk.

Det er en rigtig god og sjov ide at give Scrooge-rollen til en kvinde, der sammen med sin ansatte Bob Cratchits kone ruller en tidlig kønsrolle-diskussion frem: kan kvinden virkelig kun vælge mellem to roller: helgen (dydig husmor) eller heks (barsk forretningskvinde)? Samtidig bibeholdes klassikerens optimisme: at selv den barskeste sjæl kan blødgøres (med lidt hjælp fra juleånderne) – i hvert fald når det handler om uskyldige børns skæbne.

Lån tegneserien på biblioteket