0 kommentarer

En ladys håndbog i jagten på lykke af Sophie Irwin

af d. 23. maj 2024
Info
 
Sideantal

372

Udgivet

2024

ISBN

9788740090734

Originaltitel

A lady's guide to fortune-hunting - oversat af Helene Johanne Christensen

 

 

Miss Kitty Talbot er den ældste blandt hendes 4 søstre.
Pigerne har mistet deres forældre og står nu tilbage med en uoverskuelig gæld som de på ingen måde kan afbetale, så det eneste der er at gøre er at lede efter en velhavnede ægtemand.
Eftersom Kitty lige er blevet afvist af sin forlovede til fordel for en anden fornem frøken, vælger Kitty at tage en af hendes søstre, Cecily, med til London så de kan debutere i selskabssæsonen.
De flytter ind hos deres tante, Dorothy, som har skabt sig selv en ny tilværelse efter at have været en af de såkaldte “letsindige damer” hvilket Kittys mor også var. Det gør det ikke nemt for pigerne at finde passende ægtemænd med deres baggrund, så derfor må de tage andre kneb i brug.
På en spadseretur støder de ind i en af Cecilys gamle skolekammerater, Lady Amelia de Lacy, i selvskab med hendes ene bror Mr. Archie Archibald. Kitty ser straks Archie som en egnet kandidat men hvad Kitty ikke ved er, at Archies storebror Lord James Radcliffe har gennemskuet Kitty og vil for alt i verden beskytte sin bror mod en lykkejæger som hende.

En rigtig “feelgood” roman i Regency tidens London, om en kvinde der er villig til at udsætte sin egen lykke for at rede sin familie for fattigdom og om en herre der er tynget af fortidens oplevelser, hjælpes tilbage af en kvinde han aldrig troede han ville falde for.

Dette er den første bog jeg har læst af Sophie Irwin.
Selve starten er der et godt tempo på hvor man bliver introduceret for karaktererne, deres baggrund og hver deres situation, samt deres mål for fremtiden. Efter de er kommet til London synes jeg det bliver lidt mere langtrukken, hvor størstedelen handler om diverse baller, detaljer om kjolerne og omgivelserne hvor jeg personligt hellere ville have syntes bedre om noget mere handling.
Slutningen er dog rigtig spændende hvor det høje tempo kommer igen og nogle skæbnesvangrede valg skal tages.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter