288
1994
87-7560-958-4
Beloved
“Elskede” foregår i Amerika i slutningen af 1800-tallet efter borgerkrigen. Sethe er en undvegen slavekvinde, som har forsøgt at opbygge et liv i frihed for sig selv, sin svigermor og sine tre børn. Men snart begynder det at spøge i deres hus, og hendes to sønner stikker af. Der går ikke lang tid, før den mystiske pige Elskede dukker op og insisterer på sin ret til at bo i huset sammen med dem, og samtidig begynder fortiden og uønskede minder at dukke op og trænge sig på.
Magisk realisme er et af hovedelementerne i denne roman om de rædsler, slaveriet førte med sig, og om de sår tiden aldrig læger. Det overnaturlige er i dette tilfælde en fantastisk måde at gengive den smerte, skam og skyldfølelse romanens personer gennemlever, og det had og raseri, der kan fylde både kvinder og mænd, unge og gamle. Men det bruges også til at vise, hvordan man giver slip og tilgiver.
“Elskede” er en uafrystelig roman, som jeg sent vil glemme. Toni Morrison kan kunsten af fortælle om ubeskrivelig rædsler på en smuk måde og samtidig blotlægge menneskets inderste væsen, så man efterlades med en følelse af indsigt.