133
2008
978 87 90524 80 7
Ekkoland - oversat af Jannie Jensen & Arild Batzer
1. udgave
En lun sommer i en nordjysk kystby oplevet af en 12-årig norsk dreng i starten af 1960’erne – det er som at se en bittersød, sort/hvid smalfilm fra dengang, før verden gik af lave. Nostalgisk som ind i helvede.
Hovedpersonen Arvid er Per Pettersons alter ego, så sandsynligvis har Petterson selv tilbragt en lignende sommer hos sine danske morforældre, da han var omkring 12 år. Arvid er en gennemgående figur i flere af Pettersons bøger, ”Ekkoland” skrevet i 1989 er nummer to i rækken.
Sammen med sin mor, far og storesøster Gry er Arvid sejlet fra hjemmet i Oslo på sommerferie i Danmark. Solen skinner dag efter dag, den lille by (mellem Frederikshavn og Sæby?) er rolig og idyllisk, men bedsteforældrenes trange lejlighed over mælkeudsalget føles Iltfattig på mere end én måde.
Der er nogle uudtalte spændinger mellem moren og hendes forældre, mellem moren og faren og mellem Arvid og faren. Vi ved ikke helt, hvad miseren handler om, men aben flytter i hvert fald med, da familien rykker teltpælene op og flytter ud i et forfaldent sommerhus.
Men om ikke andet slipper de for bedstemorens anmassende kristendom, de lamme bibelcitater på væggene, de hævede øjenbryn.
Arvids natlige fisketure med vennen Mogens stopper brat, da Mogens pludselig hellere vil gå sammen med Gry. Udadtil lader Arvid sig ikke mærke med noget, men den helt forståelige jalousi gør ikke noget godt for drengens i forvejen svingende humør.
Arvid begynder at gå mere for sig selv. Små udflugter og svømmeture på egen hånd. Eksperimenter med morens mentolsmøger af mærket Cooly. Et møde med en køn, jævnaldrende pige, der giver ham åndenød. Uforklarlige raserianfald mod den rare bedstefar og den velmenende far.
Det er Per Pettersons mesterskab, at han aldrig forfalder til forklar-mig-røv eller voksenrationaler. Vi befinder os konstant i øjenhøjde med den egensindige knægt, oplever såvel den kønne danske sommer som den irriterende familie gennem hans øjne, forstår lidet, fortrænger en del og agerer des mere frustreret.
Per Pettersons ”Ekkoland” er ren råhygge på den eftertænksomme måde.