0 kommentarer

Effekten af Susan af Peter Høeg

af d. 29. september 2019
Info
 
Sideantal

330

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3264-9

 

Mange af de anmeldelser jeg har læst af Effekten af Susan er mellemfornøjede. Deres hovedanke er generelt, at Peter Høgh vil alt for meget i bogen. Jeg er lodret uenig. Jeg er absolut vild med denne kombination af hæsblæsende aktion, bidende samfundskritik og forrygende personskildringer.

Susan er 43 år og glad for orden. Hun er vild med det periodiske system, det giver hende ro inden i. Hun bor sammen med Laban og deres 17-årige tvillinger, Thit og Harald. Peter Høgh får givet en kritisk af den demokratiske borger og får samtidig beskrevet Susan meget præcist: “-Der er en slags muzak, Laban. Og den er ikke kun her, den er overalt i Danmark, jeg har altid kunnet høre den. Det er en rolig sang der handler om at alt er i orden, vi kan tage det roligt, vi har alle fornødenheder. Der bliver sørget for os, herlighederne er uden slutning, vi skal bare læne os tilbage og lyde liver. Det er en sirenesang. Den skal få os til at glemme at vi lever i et tidsvindue der står åbent ganske kort. Den skal få os til at glemme en dybere sult. Men ikke mig, Laban. Forstår du, jeg er evig sulten.

-Du har smagt på alt, Susan. Og der er ikke noget der mætter.”

Susane, Laban og tvillingerne har været udenlands, og har alle været på vej i fængsel. Men en ukendt mand kommer til deres redning. Han får dem alle til Danmark og vil sørge for, at der ikke bliver rejst sigtelse. Susan skal bare lige skaffe nogle oplysninger fra en dame. Om en kommision, der viser sig at have eksisteret i mange år. Fremtidskommisionen har bestået af 12 talentfulde mennesker, der tilsammen har været i stand til at forudsige foruroligende mange begivenheder, nationalt og internationalt.

Susan har også et talent. Ud over at være en intelligent fysiker har hun en effekt på andre mennesker, de kommer ganske simpelt til at fortælle sandheden til hende. Susans eget talent er blevet grundigt efterforsket og dokumenteret – og det virker! Imidlertid er Susan ikke den eneste der meget gerne vil tale med damen, og senere de andre medlemmer af fremtidskommisionen, og dem, der er i hælene på hende har en ubehagelig tendens til at efterlade folk uden puls.

Susan finder ved hjælp af Laban og tvillingerne mange af kommisionens medlemmer, samt de folk, der har forsøgt at kontrollere dem. For hvad er demokratiets folk når alt kommer til alt interesserede i at offentligheden skal vide, også om landets og klodens fremtid.

Der er mange vigtige tematikker i Effekten af Susan og det er svært af rangordne dem efter vigtighed. Når alt kommer til alt, handler det dog nok mest om, hvorvidt du som menneske har en forpligtigelse til at anvende dine talenter til fordel for alle – uden personlig vinding af den ene eller anden karakter til formål.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter