Diget af Teddy Vork
182
2010
978-87-588-0898-7
“Diget” foregår i Danmarks middelalder, og hovedpersonen Knud er blevet udvalgt til at blive ofret til de gamle guder for at beskytte landsbyen mod oversvømmelser, idet traditionen siger, at der hvert 7. år skal ofres en dreng til diget langs Vadehavet. Selv den lokale præst har stiltiende accepteret ofringen, for på det seneste er diget blev gennembrudt af havet, og sker det igen kan det få katastrofale følger.
Så Knud bliver begravet levende i et kammer i diget. I starten er han for rædselsslagen til at foretage sig noget som helst, men efterhånden samler han mod til at bevæge sig lidt rundt, og snart får han på fornemmelsen, at han ikke er alene i mørket.
Fortællingen om Knuds kvaler i gravkammeret blandes med genfortællinger af gamle danske sagn og myter, lige fra historien om åmanden til sagnet om Bjovulf, der dræber uhyret Grendel og vinder stor hæder og ære. Knud holder af at fortælle disse historier for sine venner, og nu hjemsøger de ham i mørket, hvor de genopstår en efter en.
“Diget” er velskrevet, og jeg kan rigtig godt lide idéen bag romanen – at samle gamle danske sagn og myter og genfortælle dem for nutiden. Set-uppet i Knuds mørke fængsel lykkes et langt stykke hen ad vejen, og Vork fremmaner en dyster historie, som foregår i en totalt angstfremkaldende atmosfære. Denne angst understøttes i øvrigt glimrende af forsiden, der giver læseren en drømmende fornemmelse, som passer rigtig godt til fortællingen. For hvor meget af det, Knud oplever i mørket, er virkeligt, og hvor meget er angstfremkaldte drømme?
Skal jeg komme med en lille anke, er det, at enkelte af sagnene, som Knud fortæller i sit mørke fængsel, ikke rigtig når at udfolde sig. Lidt som om Vork mest har taget dem med, fordi han nu engang har læst dem. Det er dog kun et lille pip, som ikke skal tage fra noget fra resten af romanen, som både er velskrevet, underholdende og indeholder momenter af ubetinget rædsel.
Teddy Vork har også skrevet den fremragende novellesamling “Hvor skyggen falder”.
