0 kommentarer

Det perfekte sted at dø af Inger Wolf

af d. 25. august 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Omslag
Sideantal

335

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7159-045-6

Originaltitel

Det perfekte sted at dø

Udgave

1.udgave

 

Man kan sige at hovedpersonen i Inger Wolfs romaner Daniel Trokic er blevet en rullende sten. Han har fortsat svært ved at finde sin plads ved politiet i Århus. Men at han bliver sendt til Japan, for at efterforske et selvmord som måske viser sig at være et mord, havde han ikke lige tænkt sig.

Hans arbejdsbetingelser i Japan er med danske øjne ikke ønskværdige. Politiet i Japan ser allerhelst han bare acceptere dødsfaldet som et selvmord og finder tilbage til Danmark så hurtigt som mulig. Dvs. nogen af dem – heldigvis findes der mennesker i Japan der vil hjælpe den “underlige” fremmede.

Romanen beskriver den japanske kultur og historie så flot at man selv får lyst til at tage til Japan. Der er mange farverige personer med og man får et indblik i den tankegang man har som almen japaner. Det er meget tydelig at forfatter selv har været i Japan og har set alting på egen hånd.

Derud over bliver man taget med rundt i den japanske geografi, mørke underjordiske huler, en mørk skov med en frygtelig evne til at drive folk til selvmord. Skoven er tæt bevokset og beboet af en mystisk kvinde/spøgelse som skræmmer alle der går derind.

Selve historien hænger fint sammen, man kan til tider blive lidt forvirret over alle de fremmede navne på japanere, i en periode i bogen skal man holde tungen lige i munden for at få styr på rollebesætningen i romanen.

Bogen er helt klart de timer værd man er om at læse den, kan klart anbefale den. Giver bogen 4 ud af 5 stjerner.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter