Den som blinker er bange for døden af Knud Romer

Titlen på denne bog leder straks tankerne hen i retning af en krimi, men så er man også helt og aldeles på afveje. Den må nærmest betegnes som en slægtsroman. Forfatteren fortæller om sin egen opvækst i Nykøbing Falster. Hans mor er tysker og det er absolut ikke velset i en dansk provinsby i halvtredserne og tredserne. Hele familiens liv og dermed også Knud Romers opvækst er totalt præget af isolation fra det øvrige samfund.

Vi får i små bidder fortalt hele historien fra bedsteforældrene på begge sider, over onkler og tanter både i Danmark og Tyskland til forældrenes historie og især moderens opvækst og tilværelse i Tyskland både under og efter krigen.
Romer fortæller frit fra leveren i et let og lyst sprog, ind i mellem ustyrligt morsomt, men alvoren ligger hele tiden lige bagved. Der har virkelig været mange interessante personer i den familie, som der sikkert er og har været i de fleste familier, med den forskel at Knud Romer på en elegant vis har sørget for, at lige præcis denne familie vil blive husket.

Her et lille uddrag af hvordan den lille Knud oplevede det når hans mor Hildegaard støvsugede til middagskoncerten med en cerut i munden og en vodka i glasset:
“De opførte Beethoven og Brahms og Tjajkovskij til tonerne af en Nilfisk, der kørte gennem musikken med en rytmisk brummen med lange passager i entreen og korte, kraftige stød i spisestuen, hvor tæppet skulle have en ekstra omgang. Når alting var stille og rent, blev jeg sendt ud i garagen med støvsugerposen, og hele musikken og host og stemmer og klapsalver røg ud i skraldespanden til affaldet. Jeg løftede lidt på låget og kiggede ned – et par takter af Pastoralen smuttede ud og lugtede af mug og gærede æbler. Så smækkede jeg låget i, og der var ikke en tone tilbage, min far brød sig ikke om musik.”

Absolut en læseværdig bog.

Lån bogen på bibliotek.dk