0 kommentarer

De levende og de døde af Nele Neuhaus

af d. 25. april 2019
Info
 
Sideantal

505

Udgivet

2019

ISBN

978-87-72006-77-2

Originaltitel

Die Lebenden und die Toten

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Det danske forlag Peoples Press har valgt at starte med at oversætte og udgive bind nr. 4 i Nele Neuhaus’s serie om vicekommisær Pia Kirchhoff og hendes kolleger, og med ”De levende og de døde” er vi i den danske oversættelse nået til bind 4, mens bogen for tyskerne er bind 7.

Alle bind er meget tykke, og det gør, at der er god til tid til at fortælle historien og god tid til at lære personerne at kende. Bøgerne kan sagtens læses hver for sig, men hvis man læser dem i rækkefølge får man en ekstra dimension med i forhold til at følge personernes udvikling.

Temaet i ”De levende og de døde” er organdonation, og skønt forfatteren understreger, at der er tale om ren fiktion, efterlader bogen læseren med en tvivl om, HVOR sikkert det er at være organdonor. Hvad er mest interessant for lægerne, at holde én enkelt døende i live eller at høste organerne hurtigt, så de kan transplanteres videre til flere personer? Måske endda til nogen, man selv kender…..

Vi følger vores skurk på tætteste hold, når hævnen planlægges og udføres. Og vi holdes i lang tid i uvidenhed om, hvorfor den ældre dame, der er ude at løbe med sin hund skal skydes, og hvorfor den vellidte bagerjomfru, der smiler til alt og alle skal dø for en kugle på vej hjem fra arbejde. Flere ofre er på listen – og morderen begrunder hver gang sin gerning med en dødsannonce.

Man siger, at hævnen er sød – men her er hævnen absolut ikke sød, den er grim og foruroligende.

Det er ikke en tju-bang krimi, men et psykologisk spil, der præsenteres for læseren, der holdes hen rigtig længe. Man føler sig godt underholdt, og de 505 sider vender næsten sig selv.  Dog synes jeg, at nogle af bipersonerne i bogen kunne have været undværet, f.eks. bidrager profileringseksperten Neff ikke med noget særligt, tværtimod er han ligesom en knold, man skal springe over for at komme tilbage til handlingen.

Jeg har et par mere af Nele Neuhausens bøger stående på min reol, og de skal nok blive læst, for hun skriver rigtig godt.

 

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter