Danteklubben af Matthew Pearl

Vi følger de historiske digtere Longfellow, Holmes, Lowell og Fields i deres bestræbelser på at oversætte Dantes ”Inferno”. Omtalte værk bliver man i løbet af ”Danteklubben” draget ind i, i takt med at oversættelsen skrider frem. Dante vandrer igennem den katolske tros hinsides verdener, hvori forskellige synder – personificerede i aktuelle samtidige personer – modtager deres contrapasso – modlidelse, for den pågældende synd. Herigennem opstår en renselse, der forbereder menneskesjælen på sit møde med sin skaber i paradis. Contrapasso’erne er yderst brutale straffe for specifikke synder og i takt med at oversættelsen skrider frem, myrdes folk i Bostons overklasse-miljø omkring vores hovedpersoner, der snart bliver klar over, at forlægget for mordene er netop Dante, som de oversætter. Ja, det viser sig oven i købet, at mordene følger deres oversættelses fremskriden, så pludselig bliver deres litterære møder et spørgsmål om liv eller død. Pearl har forsket så godt og grundigt i de pågældende personer, at han formår at give dem liv ud over det sædvanlige. Man kommer simpelthen til at holde utrolig meget af digterne og når de gør eller siger noget – på den eller den måde – så forekommer det læseren af JA, sådan må det være sket! Således forekommer forfatteren ikke at være skaber af historien, men blot formidler af noget virkeligt og vedkommende, selvom selve historiens plot er ren fiktion. Det spekulative er reduceret til et minimum, trods historiens fantastiskhed.

Hvor den forekom mig en anelse uskarp i optakten, så var det umagen værd at fortsætte, for 2. sang var fremragende og 3. og sidste sang NEKTAR for honningbier. Kun til sidst oplevede jeg måske, at man havde lidt for travlt med at få en masse ting til at gå op, hvilket i øvrigt er noget af en bedrift for en bog, der langt hen ad vejen indeholder uventede drejninger og overraskelser på hver anden side.

Lån bogen på bibliotek.dk