0 kommentarer

Conquistadoren af Federico Andahazi

af d. 20. juni 2009
Info
 
Sideantal

276

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-06320-2

Originaltitel

El conquistador

 

Christoffer Columbus opdagede den nye verden tilbage i 1492, da han drog mod vest i sit gode skib “Santa Maria”, men tænk sig om Europa før Columbus allerede var opdaget af dem, dem på den anden side af Atlanterhavet, nemlig dem fra det mægtige azteker-rige. I denne fortælling er det præcis det som skete, Europa blev opdaget af en ung mand, hvis liv kunne være slukket af en dolk i hjertet, slukket før det begyndte, som offer for de store mægtige guder. Vi følger denne unge mand fra livets begyndelse, over uddannelse til at blive kriger og på havet mod det ukendte land mod øst. Vi følger denne unge mand og hans besætning i kamp mod havets vildskab, kannibalernes sult, europæernes ønske om at kende den vej, hvorfra de kom. Vi følger denne unge mand i mødet med det uudforskede land, hvor de møder skabninger (læs heste), kultur, religion – som både afskrækker og fascinerer disse fremmede søfolk. De møder den fattige bonde, de oplever de store europæiske hovedstæder, træder frem for hoffet og de store herskere i det fremmede og møder minsandten ham som senere opdager dem – Christoffer Columbus.

I det store perspektiv er det et interesseret tema, om at vi i Europa blev opdaget, før vi opdagede dem, og det er en rimelig spændende fortælling, som logisk nok virker “omvendt” af det vi kender. Når bogen ikke får flere end 3 stjerner, skyldes det at historien ikke overrasker vildt, men blot bliver fortalt “omvendt”.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter