Brodecks rapport af Philippe Claudel

“Mit navn er Brodeck, og jeg har ikke noget med det at gøre”.

Sådan starter denne perle af en bog, der fører læseren igennem store psykologiske landskaber, grusomhed, kærlighed og kalder på eftertænksomhed.

Rent geografisk og tidsmæssigt lader forfatteren det op til læseren at bestemme, hvor vi er i verden og på hvilken tid. Det er en almengyldig historie om menneskets grusomhed og vilje til at overleve på trods.

Bogen starter med, at Brodeck får til opgave at skrive en rapport om, hvorfor en mand er blevet slået ihjel i landsbyen, hvor han bor med sin fostermor, kone og lille datter.

“De Anderer”, som har boet et stykke tid på landsbyens kro er blevet slået ihjel, og man fornemmer der er noget dunkelt og fordækt over mordet. Borgmesteren forlanger, at Brodeck, som den lærde mand han er, skriver en rapport om, hvorfor det kom så vidt, så man har alt på skrift. Rapporten skal være faktuel, uden følelser og antagelser.

Brodeck bliver undervejs draget til også at skrive sin egen lidelseshistorie ned, da også han – som den myrdede mand, er en fremmed i landsbyen.

Brodecks familie blev udslettet i en krig og han blev af en omrejsende kvinde fundet gående rundt i de brændende ruiner af sin landsby midt imellem opsvulmede lig. Hun tog sig til ham og sammen vandrede de gennem et landskab af krig og elendighed, indtil de slog sig ned i den afsides liggende landsby (som Brodeck nu er kommet tilbage til.) Landsbyen tog venligt imod de fremmede og gav dem husly. Brodeck voksede op i kærlighed som en del af dette samfund, der på et tidspunkt samlede sammen til at betale for hans uddannelse i en større by. Så kunne han jo komme tilbage og bruge det han havde lært til fælles nytte og gavn.

Under uddannelsen måtte han rejse tilbage, da en ny krig var undervejs, og der øvedes hetz mod “de fremmede” – en udrensning var på vej, og Brodeck tog sammen med sin kæreste tilbage til landsbyen. En dag kom soldaterne og krigen til byen, og de likviderede en af landsbybeboerne og opfordrede byen til at foretage den videre udrensning af alle fremmede for ellers …

Brodeck blev angivet og sendt til en udryddelseslejr. Her overlevede kun de, der var villige til at fornedre sig, og den intelligente Brodeck gik på absolut kompromis med al anstændighed med det ene formål at overleve, så han kunne komme hjem til sin kære.

Vi får alle de grufulde historier fra lejren og fra den skæbne, som hans kæreste led, mens han var væk. Vi hører om, hvordan han kom tilbage fra et sted, hvor kun få overlevede – og under det hele ulmer tankerne – hvad hvis det var mig? Hvor langt ville jeg gå for at beskytte mig selv og mine kære? Hvordan kan nogen gå med til at udrydde andre? Hvem er “fremmed” og hvem er ikke? Skal man skamme sig over at overleve – når andre måtte dø?

Jeg har set en anmeldelse med overskriften “litterær knockout” – og den siger faktisk alt. Det er ikke nogen munter bog, men trods det alvorlige emne er det ikke læsemæssigt en svær bog at læse – men den er svær at glemme igen.

Lån bogen på Bibliotek.dk